Urdebatten / Urforum
Nomos - Printviselig Version:

+- Urdebatten / Urforum (https://urdebatten.dk)
+-- Forum: Hovedfora (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=79)
+--- Forum: Urforum (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=70)
+--- Tråd: Nomos (/showthread.php?tid=82039)



Nomos - Larsb - 08-09-2017

En regnvåd fredag, hvor jeg egentlig skulle have været til orkideudstilling I Sverige, men ryggen driller, så jeg besluttede at blive hjemme. Mens jeg gør rent er Bowie’s Next Day kommet på og tankerne flyer – der er få ting i denne verden, der er kedeligere and at vaske gulv. Tænker på Berlin -  østberlin -  der stadig er lidt nedslidt, men nuomdage ret hipt. Kastanienallee i let regn, ret gråt. Det kunne godt være starten på en efterårsdepression, men jeg kan faktisk godt lide både Bowie, Berlin og byger, og kombinationen får tankerne hen på ure. Nu ved jeg, hvad jeg vil i stedet for udstillingen: Jeg skal ind og kigge på Nomos – igen. Jeg har en forkærlighed for Tyske ure og Nomos er en af de finiste repræsentanter.
 
Umiddelbart forbinder de fleste Nomos med Glashütte. De ligge til venstre, når man komme ud fra stationen, så vidt jeg husker den første man kommer til. Jeg har ikke været på besøg, men næste gangjeg kommer til Glashütte, skal jeg helt sikkert besøge. Men tilbage til Berlin; det er der, deres designstudio ligger, og når man ser det stramme bauhaus design og stilrene løsninger, kan man godt forstå, hvorfor designafdelingen er flyttet fra romantisk Glashütte til Berlin. Der er ikke meget romantik over Nomos.
 
De har lavet ure siden 1990, i første omgang med ETA værker, men nu er alle værker deres egne. I en verden, hvor alle andre hæver prisen med mange procent hver år, er Nomos stadig overraskende billige. Hvor mange ure med inhouse værk kan du få for under 10000 kr?
 
Jeg var meget lang tid om at købe mit første Nomos, måske fordi der ikke var nogen forhandler i København, men for et par år siden fik jeg endelig købt et Nomos Club i London. Jeg var glad for det, men det blev desværre stjålet, så nu er jeg igen på udkig efter et Nomos, og det skal ikke tage 10 år at beslutte sig denne gang. Bucherer har et stort udvalg, så der er ikke nogen undskyldning. Nu er det bare lige at tage beslutningen. Det kommer nok til at tage et par besøg til, men her er, hvad jeg kigge på i dag.
 
Kandidaterne er den klasiske Tangente og den nyere Metro. Begge ure får med og uden dato og med Nomos specielle powerreserve indicator. Her er to kandidater med både dato or powerreserve, Metro til venstre.
 

 İmage
 
Tangente med powererser på armen. Det var oprindelig min første kærlighed hos Nomos. Dengang havde den et stærkt mådificeret ETA værk gult metal.
 
İmage
 
Den gamle Tangente med powerreserve er lidt mindre, som det kan ses her.

İmage
 
Og selvom jeg er ret vild med powerindikatoren, så er den forstyrrende i det meget rene design. Så er vi tilbage ved den helt rene Tangente og Metro. Her har metro både nogle meget fine bøjler i stedet for horn, og så har den hvælvet safirglas, så ewfeter dagen besøg ligger den helt klart i front:
 
İmage
 
Jeg vender tilbage med mere, når beslutningen er taget, eller der er ny udvikling.  
 
 
 


Nomos - cfnissen - 08-09-2017

Spændende proces du har gang i. Jagten og overvejelserne er næsten det bedste sammen med glæden lige når man har trykket på betalingsterminalen.

Det er nogle forbløffende rene designs. Jeg er nok mest vild med deres Weltzeit, men de kan altså et eller andet de tyskere.

Og så er der prisniveauet. Ikke at de forærer dem væk, men man kunne ønske de andre producenter lod sig inspirere.

Claus


Sent from my iPad using Tapatalk


RE: Nomos - ultoman - 09-09-2017

Nomos, de vinduer hvor jeg ser dem, der stopper jeg altid lidt længere. En af de ting der tiltaler mig ved Nomos, er at de har deres helt eget DNA, plus det som Claus nævner omkring prisniveau.

Af de to ure som du pt har i kikkerten tror jeg min favorit ville være Tangente da tallene på skiven for mig er lig med Nomos.

Nu var jeg lige inde og kigge på deres hjemmeside, og kan der se at de faktisk har flere modeller uden disse tal Icon_e_confused

Spændende hvad du ender med


RE: Nomos - longbear - 11-09-2017

Wow der er godt nok kommet mange modeller til cataloget siden jeg for 10 år siden var ved at købe en Nomos Club tror jeg det var.

Spændende med power reserve på manuelt optræk, det er faktisk ikke en kombination jeg har set før, men faktisk een som giver rigtig god mening så skulle jeg vælge ville jeg nok foretrække en sådan. Sjovt også at se de har benyttet "Porthole" designet som ikke er brugt så ofte, og mest kendes fra JLC Futurematic fra 50'erne.

hvad jeg finder ret forstyrrende på modellerne er dog den røde sekundviser, som bryder det stramme design for meget op - distraherer kan man vel sige. Mon ikke de flinke folk hos Nomos kunne finde på at bytte den ud med en sort-ish?

Lambda modellen - det er sørme et meget elegant ur,  og igen med power reserve på en manuel. Det må være en fryd at trække uret op og se power stige på den elegante skive.

her en JLC Futurematic "Porthole" - så er I fri for at google :)

İmage


RE: Nomos - Larsb - 11-09-2017

Jeg har egentlig også undret mig over powerreserve på manuelle ure, men da det ikek kun er funktionen, men også det æstetiske udtryk på skiven, giver det mening på nogen ure, f.eks GO Panoreserve, som også re manuel. Efter at have kigget på Nomos, tror jeg, at powerreserve er for forstyrrende for mig på deres skivedesign, hvorimod jeg elsker den røde viser :-) Sådan er vi så forskellige. Heldigvis er der også modeller med mørke sekundvisere, bare ikke på Metro.


RE: Nomos - Janus2312 - 12-09-2017

Hej Larsb
Hvorfor undrer du dig over power-reserve indikatoreren på MANUELLE ure, efter min mening er det da især på de håndoptrukne ure, det er en nyttig komplikation?
Ellers er NOMOS jo meget smukke ure, hvor designet er helt i top!


RE: Nomos - Larsb - 12-09-2017

Det er nok fordi jeg stort seet altid har haft manuelle ure, og med dem har jeg en routine med at trække op f.eks. hver morgen, så man har en fornemmelse af, hvor meget det er tilbage af træk på fjederen. Ved automatiske ure har jeg ikke denne føling med, hvor meget uret er optrukket, så derfor synes jeg, at behovet er større der.


Nomos - longbear - 12-09-2017

(12-09-2017, 07:56 AM)Janus2312 Skrev: Hvorfor undrer du dig over power-reserve indikatoreren på MANUELLE ure, efter min mening er det da især på de håndoptrukne ure, det er en nyttig komplikation?

For mit vedkommende er det første gang at jeg har lagt mærke til en PR på et manuelt optræk, og det selvom jeg i mit tidligere samler liv flittigt kigge i kataloger fra IWC, JLC, L&S, Patek etc. Det giver rigtig god mening at have, men er det "almindeligt" - hvilke ure nye som vintage har det?


RE: Nomos - bjorn_e58 - 12-09-2017

Jeg har en Ulysse Nardin med power reserve, men det er en automatik, så den kommer sjældent langt ned med uret på armen. Jeg havde for år tilbage en JLC 8 days med manuelt optræk, og på den var det rigtig godt med power reserve.

/Bjørn


RE: Nomos - Larsb - 12-09-2017

Jeg kan se, at det giver mening med en powerreserve på et 8 days. Der kan man, hvis man er lidt distræt, godt glemme, hvornår man trak det sidst. Icon_smil