Urdebatten / Urforum
Hvordan indsætter man billeder på forum? - Printviselig Version:

+- Urdebatten / Urforum (https://urdebatten.dk)
+-- Forum: Hovedfora (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=79)
+--- Forum: Urforum (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=70)
+--- Tråd: Hvordan indsætter man billeder på forum? (/showthread.php?tid=81718)

Sider: 1 2


Hvordan indsætter man billeder på forum? - KimT - 04-02-2017

Der er fra tid til anden spørgsmål om hvorledes man indsætter billeder her på forummet og derfor har jeg lavet den nedenstående vejledning. Det kan virke lidt uoverskueligt til at starte med, men når man først er i gang og har prøvet det et par gange er det ligetil. Ydermere er der et par andre fordele ved denne metode (brug af en hosting-side), som det faktum at man har en online backup af sine billeder med adgang til dem alle steder fra og samtidig vil man også kunne benytte denne metode til de mange andre online urfora, der benytter sig af samme metode.

Først skal man vide at der er to mulige metoder. Den første er den nævnte brug af en hostingside og den anden er brug af en app til smartphones. De vil begge blive beskrevet herunder.

9 trin til upload af billeder direkte på hjemmesiden via en hostingside:

Jeg har i denne vejledning valg at bruge hostingsiden http://imgur.com/da den efter min mening er overskuelig og ikke mindst gratis at bruge.
De første par trin er kun relevante første gang hvor der skal oprette en bruger og når man efterfølgende bruger funktionen, er det bare at logge ind.

1. Gå ind på hjemmesiden http://imgur.com og tryk på "SIGN UP" oppe i højre hjørne

İmage

2. Opret en bruger og log ind

İmage

Når du efterfølgende er logget ind, vil dit brugernavn stå oppe i højre hjørne. Herunder ses at jeg er logget ind med brugeren "127446".

İmage

Nu er vi så logget ind på siden og er dermed klar til at uploade og linke sine billeder til forummet.

3. Tryk på "NEW POST" øverste på siden

İmage 

4. Tryk på knappen "BROWSE"

İmage

5. Find frem til billederne på din PC, markér dem og tryk "OPEN"

İmage

Herefter uploades billederne automatisk til hostingsiden og det når dette er afsluttet, er vi klar til at vælge de/det billede der skal bruges på forummet.

6. Stil musen på dit brugernavn oppe i højre hjørne og vælg "IMAGES" i drop down menuen

İmage

Efter dette vil du få en oversigt over de billeder du har liggende på hostingsiden og nu er vi klar til at ligge billeder op i forummet.

7. Klik på det billede du ønsker at indsætte på forummet.

İmage

8. Nu åbner det billede du har valgt og så trykker du på den blå "COPY" knap ud for det link der kaldes "BBCODE"

İmage

Nu er billedet uploadet til hosting siden (hvor det vil blive, hvis man skal bruge det en anden gang) og linket er kopieret samt klar til at indsætte på forummet.

9. Åben forummet og start dit indlæg. Når du har skrevet den ønskede tekst, højreklikkes der i den position hvor billedet ønskes og der trykkes på "PASTE/INDSÆT" hvorefter linket kan ses i tekstfeltet.

İmage

Ønsker man at se hvorledes ens indlæg vil se ud, kan der nu trykkes på "VIS UDKAST" og er man tilfreds trykkes på "SKRIV TRÅD".
Det færdige indlæg vil nu se således ud.

İmage


Upload af billeder, samt almindelig brug af forummet via app´en Tapatalk:

Når man har downloaded app'en Tapatalk og installeret den på sin telefon, kan man søge blandt tusindvis af online fora. Søg efter "Urforum" og forbind til dette. Log ind på forummet med din normale bruger og du er klar. Når man så efterfølgende åbner app'en kan man vælge mellem forskellige muligheder. Jeg har personligt valgt at den altid starter med "ULÆSTE". På den måde er det nemt at overskue nye indlæg.

İmage

Hvis man vil skrive et indlæg går man ind under "FORA" og vælger den underkategori det relevante underforum ligger under.

İmage

Når man har valgt det forum man ønsker, kan man vælge den relevante tråd.

İmage

Når man er inde i en tråd og vil svare på et indlæg trykker man på de tre prikker oppe i højre hjørne og vælger "SVAR"

İmage

Derefter skriver man sit indlæg. På billedet herunder kan man se et eksempel hvor jeg samtidig skriver hvordan man indsætter et billede.

İmage

Vælg det relevante billede på din telefon

İmage

Tryk "SEND" oppe i højre hjørne

İmage

Nu er indlægget med billede klar og for at indsende det trykkes på pilen oppe i højre hjørne.

İmage


Hvordan indsætter man billeder på forum? - TBP - 05-02-2017

Mange tak Kim - det er nyttigt

İmage


Sent from my iPhone using Tapatalk


Hvordan indsætter man billeder på forum? - KimT - 05-02-2017

Selv tak og WOW, et lækkert ur :-)


RE: Hvordan indsætter man billeder på forum? - JJensen - 05-02-2017

Så kom jeg igang med tapatalk med billeder, tak KimT.


Hvordan indsætter man billeder på forum? - KimT - 05-02-2017

Anytime :-)


RE: Hvordan indsætter man billeder på forum? - Michael F - 07-04-2017

Hvorfor satte den mit billede ind som et link fra Tapatalk?
Jeg har aldrig brugt den app før, så jeg har ikke lige nogen kendskab til den.


Hvordan indsætter man billeder på forum? - KimT - 07-04-2017

Jeg forstår ikke helt hvad du mener? Lavede du et indlæg via Tapatalk eller via hjemmesiden? Prøv evt. at lave et nyt test indlæg her i tråden og indsæt billede som vist i vejledningen herover. Så prøver jeg at kigge på det.


RE: Hvordan indsætter man billeder på forum? - Michael F - 07-04-2017

Nå ok, jeg har nok bare trykket på noget forkert :) nu ville den godt vise billede...altså jeg postede i en anden tråd.


(07-04-2017, 07:14 PM)KimT Skrev: Jeg forstår ikke helt hvad du mener? Lavede du et indlæg via Tapatalk eller via hjemmesiden? Prøv evt. at lave et nyt test indlæg her i tråden og indsæt billede som vist i vejledningen herover. Så prøver jeg at kigge på det.



Hvordan indsætter man billeder på forum? - KimT - 07-04-2017

Super det lykkedes :-)


RE: Hvordan indsætter man billeder på forum? - Michael F - 27-08-2017

(07-04-2017, 09:21 PM)KimT Skrev: Super det lykkedes :-)

Hej Kim

Hvorfor er det, at når jeg skriver 2 indlæg lige efter hinanden i den samme tråd, så bliver det til 1 indlæg?