|
En lille historie om (ur-)abstinenser - Printviselig Version: +- Urdebatten / Urforum (https://urdebatten.dk) +-- Forum: Hovedfora (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=79) +--- Forum: Urforum (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=70) +--- Tråd: En lille historie om (ur-)abstinenser (/showthread.php?tid=73545) Sider:
1
2
|
En lille historie om (ur-)abstinenser - jkjaers - 03-03-2010 I oktober 09 købte jeg efter lang tids overvejelse mit første ur. Mit valg faldt på den store Omega Planet Ocean. Min kammerat gennem mange år havde ca et år forinden købt et Omega seamaster GMT og hans historie mindede på den måde meget om min. Efter kort tids ejerskab fortalte han mig at: "nu var det bare et ur der sad der, og han tænkte ikke sønderligt over det mere". Med det i mente besluttede jeg mig dog alligevel for at købe mit PO. Medio oktober fik jeg så uret. Efter en justering af lænken har uret fulgt mig, og jeg har på alle måder været en glad mand… indtil for nyligt i hvert fald. Uret var gået i stå en morgen, da jeg tog det fra den specialindkøbte musemåtte. Jeg rystede det, hvorefter det kørte 5 sekunder for atter at gå i stå. Efter en manuel optrækning kørte uret ca en time. Efter flere forsøg kørte uiret et døgn, men problemet var der stadig. I sidste mandag måtte jeg tage uret den tunge gang ned til Uhrmageriet for at få det serviceret ved Omega. Jeg føler mig overbevist om at uret nok skal komme helt og fint tilbage, samt at min ustabilitet nok skal blive fikset, men hold da fast hvor jeg savner mit ur. Jeg kan slet ikke genkende min kammerats historie om at det bare er et ur. Problemet er jo ikke at jeg ikke kan se hvad klokken er. Jeg har taget mit Junghans WR100 cronograph til nåde igen, men det er altså ikke det samme. Piet Hein ramte det ret præcist i sin tid: Det manglende Mit armbåndsur er til reparation - og er det nu ikke aparte; jeg har aldrig set så tit på mit ur. som nu da jeg ikke har det! Jeg formoder ikke, jeg er den eneste herinde, der ville have det sådan. Jeg må indrømme at jeg ikke havde aktuelle planer om at købe et ekstra mekanisk ur, men jeg er da så småt begyndt at kigge….. Re: En lille historie om (ur-)abstinenser - Joepete - 03-03-2010 Du skal mere end kigge, Jesper. Mere end ét ur skal der jo til Har du noget særligt i kikkerten ? Re: En lille historie om (ur-)abstinenser - Larsb - 03-03-2010 Hvad mener du med 'mere end et mekanisk ur'? Man må da have mere end et ur, og man kan da ikke gå med andet end mekanisk. Quartz-ure har ingen sjæl. Du må fluks ud og have et mekanisk mere. Re: En lille historie om (ur-)abstinenser - phrede - 04-03-2010 LarsB Skrev:Hvad mener du med 'mere end et mekanisk ur'? Man må da have mere end et ur, og man kan da ikke gå med andet end mekanisk. Quartz-ure har ingen sjæl. Du må fluks ud og have et mekanisk mere. Som taget ud af mine tanker.... Prøv evt et Steinhart... <!-- w --><a class="postlink" href="http://www.steinhartwatches.de" onclick="window.open(this.href);return false;">www.steinhartwatches.de</a><!-- w --> Jeg er købt et WWII Flieger kaldet "Nav. B" Re: En lille historie om (ur-)abstinenser - Joepete - 04-03-2010 Holdninger er gode, og så længe man gerne vil prøve at vide mere om mangt og meget, så er man ikke i farezonen for at danne sig forforståelser/fordomme <!-- l --><a class="postlink-local" href="http://www.urforum.dk/forum/viewtopic.php?f=9&t=10815&start=0" onclick="window.open(this.href);return false;">viewtopic.php?f=9&t=10815&start=0</a><!-- l --> Re: En lille historie om (ur-)abstinenser - jkjaers - 04-03-2010 Joepete Skrev:Du skal mere end kigge, Jesper. Mere end ét ur skal der jo tilNu er jeg jo for nyligt hoppet med på urbølgen, så jeg havde nok egentligt tænkt mig at have mere ro på mht. til næste urkøb. Min plan har aldrig været at skulle have mange ure, men dog at have ure til enhver situation: En dykker, en flyver, en dress, en beater, en ???? HVIS (og jeg skriver hvis) jeg køber et midlertidigt ur bliver det nok LACO Pilot B Automatic 42 eller Steinhart Nav B-Uhr selvom jeg da også har kigget på en Sumo men synes den ligger for tæt op ad POen stilmæssigt. Sinn U1 er også interessant. På noget længere sigt vil jeg have en Breitling Navitimer (World eller Montbrillant datora). Kunne endvidere godt tænke mig at prøve en Rolex Seadweller 16600 på armen men jeg er i tvivl om det er for småt. Spændende betragtninger om quartz i øvrigt - Hvad præcision angår får jeg nok aldrig mere præcist ur end min Junghans Mega 1000 (quartz +radiostyring)... meeeen der er nu ikke det samme. Re: En lille historie om (ur-)abstinenser - baun - 04-03-2010 Det er da en oplagt chance for at låne et Vintage Omega i en måned. Og jeg mener låne - en enestående mulighed for at finde ud af hvor lækker et fint gammelt Omega fra 60'erne eller 50'erne kan være på armen. Hvor fornøjeligt det er kigge på uret 50 gange om dagen - uden at se hvad klokken er. Du siger bare til. vh baun Re: En lille historie om (ur-)abstinenser - jkjaers - 04-03-2010 Baun Skrev:Det er da en oplagt chance for at låne et Vintage Omega i en måned.Hej Baun. Tusind tak for tilbuddet. Det er ikke et tilbud man får hver dag. Det er meget flot. Jeg vil dog gerne sige pænt nej tak, da jeg ville gå i konstant angst for at skade uret. Jeg er nok ikke helt klar til ægte vintage endnu, men det skal nok komme med tiden... om ikke andet bliver mine ure og jeg selv det med tiden. Endnu en gang; mange tak for det flotte tilbud. Re: En lille historie om (ur-)abstinenser - baun - 04-03-2010 jkjaers Skrev:Baun Skrev:Det er da en oplagt chance for at låne et Vintage Omega i en måned.Hej Baun. Det er da alligevel utroligt at folk tror Vintage ure er så sarte. De holder til både jagt og hundetræning, havearbejde og ja - det hele. vh baun Re: En lille historie om (ur-)abstinenser - jacob jensen - 04-03-2010 Du er på vej ned af den vej som vi andre også er på,hvor et ur bare ikke er nok så skal du bare have gjort op med dig selv hvor mange ure der skal til før det er nok Selv har jeg sat 3 ure (med beater) som passende med mine muligheder det næste spørgsmål det kommer til en er hvor meget de må koste,og så bliver det først farligt |