|
Hvad er det lige med Rolex? - Printviselig Version: +- Urdebatten / Urforum (https://urdebatten.dk) +-- Forum: Hovedfora (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=79) +--- Forum: Urforum (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=70) +--- Tråd: Hvad er det lige med Rolex? (/showthread.php?tid=73381) |
Hvad er det lige med Rolex? - Larsb - 04-02-2010 Dette er en lang, useriøs, subjektiv og meget personlig smøre. Rolex er det mest kendte urmærke , måske et af de mest kendte varemærker overhovedet. Der er meget forskellige opfattelser af, hvad et Rolex signalere. For nogen er det nyrig blærerøv, for andre seriøs samler. Mange rolex-ejere har givet udtryk for, at det spørgsmål, de oftest får stillet er: ’Er det ægte’, og der er nok ikek tvivl om, at Rolex er det mest kopierede ur. Jeg har aldrig haft et Rolex og ville nok have forsvoret, at jeg nogensinde skulle have et. Alligevel læser jeg med stor interesse Rolex forum her på sitet og nogle gange også på andre sites. I starten var det mest ud fra en betragtning om det alment dannede i at vide noget om et urmærke, man bare ikek kan komme uden om, men efterhånden er jeg blevet lidt afhængig af det. Jeg kan stadig ikke finde rundt i de mange ref. numre, endsige de små detaljer, der skiller de få ud fra de mange, som f.eks en Red Sub, men det er stadig spændende at læse om. Det er en surrealistisk verden, hvor stort set de samme modeller med utroligt små variationer produceres i enorme mængder til et marked, der trods den store produktion, synes umætteligt; det er nærmest en sensation, når man sender en model på markedet, hvor lynetten er grøn! En verden, hvor detaljer, der knap kan skelnes med det blotte øje, gør en utrolig forskel, og hvor der skal højt specialiserede eksperter til, for at afgøre, om et Red Sub nu også er et ægte Red Sub. Der produceres omkring 1 million Rolex om året, og alligevel er det nok det urmærke, der holder prisen bedst. Det er mig på den ene side fuldstændigt uforståeligt, hvordan en masseproduceret vare kan blive så eftertragtet igennem så mange år. Hvordan kan det være så eksklusivt at eje et ur, der er produceret guderne må vide hvor mange millioner af? Er det dygtig markedsføring? Det er nok en del af det, især når man kigger på den del af køberne, der ønsker et Rolex fordi det er det ’sikre’ valg, når man vil signalere velstand. Dog kan markedsføring alene ikke skabe den kult, der er opstået omkring Rolex. For mig virker det som et af disse uforklarlige, sociologiske fænomener, der opstår over tid, lidt ligesom at drikke KB hvidtøl til risengrød, eller tilbedelse af Thor og Odin: irrationelt og dog uomtvisteligt Det er kulten, der tiltaler mig. Normalt vil jeg langt hellere have noget, som få andre har. Det gør noget, at ingen genkender mit ur. Fællesskab omkring ure kan man altid finde, f.eks. her. Man kulten, det er noget helt specielt for Rolex, som jeg ikke har set ved andre mærker. Dette indforståede broderskab - for det er tilsyneladende 99% mænd, der er interesseret i Rolex - hvor koderne ikke er umiddelbart forståelige for de ikke-indviede, det er dybt fascinerende. For at vende tilbage til den virkelige verden, så er det første spørgsmål, jeg får, når folk finde ud af, at jeg godt kan lide ure: ’Har du et Rolex?’ Jeg fik egentlig nok af dykkerure med rundsavsklinger rund om skiven i halvfjerdserne, men jeg kan samtidig mærke, at det på det seneste er begyndt at se mere tiltrækkende ud. Alle mest misundelig er jeg jo på de mennesker, der fik et Rolex, da de var unge, og som stadig har de, eller som har arvet en gammel klokket. Som f.eks. en kollega, der kom forbi mit skrivebord en dag. Han arbejder normalt på et af vores kontorer i udlandet og vi kender mest hinanden fra telefon of email. Da han så et urblad på mit bord, spurgte han, om jeg ville se hans ur. Han havde arvet det fra en onkel, der havde købt det for mange år siden. Det var ikke ret stort, men jeg kunne med det samme se, hvad det var: et originalt Rolex Milgauss. SÅ er det, at man får endnu mere lyst til at få et Rolex. Jeg er stadig ikke nået dertil, hvor jeg skal have et Pralex, men jeg er ikke længere så sikker på, at det kun er for nyrige og nørder. Eller måske er jeg ved at blive en nørd. Rig er jeg ikke, hverken ny eller gammel. Re: Hvad er det lige med Rolex? - jacob jensen - 04-02-2010 Jeg har selv været af den overbevisning at jeg ALDRIG skulle have et Rolex da jeg syntes det signaleret noget "forkert". Men idag er jeg kun sikker på at jeg en dag skal have et Rolex er så meget mere end bare lige det folk kalder prallex (hvor jeg hader det ord), når man sætter sig ind i mærket og dets historie. Andre menneskers holding til et urmærke skal heller aldrig komme til at have indflydelse på mine urvalg,og hvad er der egentlig i vejen med at prale Som jeg ser det er det man skal tænke på når man overvejer at anskaffe sig et Rolex frem for et andet "dyrt" ur om man ønsker et ur med så høj genkendelse factor som Rolex har. Jeg kan lide ure med både høj og lav genkendelse factor alt efter til hvilke lejlighed man bære uret Re: Hvad er det lige med Rolex? - willy - 04-02-2010 I think you have got it wrong with rolex.I have, and still will criticize rolex for many things.But you must give credit,where credit is due.Yes rolex produce around 800,000 watches a year.They also produce watches of such a high standard of quality,that brands who make a few thousand a year cannot match.The insides of a rolex are simple ,say compared to a patek or lang.And not finished to the highest standard.But their is not much,if anything in the watch industry that can out preform a rolex for strength or accuracy.Yes their are many who buy rolex as a status symbol.That has got nothing to do with their watches.As for the red subs,green dials etc,etc.Rolex may make 800,000 a year but they are not all subs.They make many different models,and in the sixtys and seventys production was not so high.So their are not so many red subs in this world ,as you would think.Remember this,all brands would love to sell as many watches as rolex if they could.Rolex are not the highest ranking brand in swiss watchmaking if we are talking about haute horlogerie.But they are at the very top if you want quality watches,and great service. willy Re: Hvad er det lige med Rolex? - bjorn_e58 - 04-02-2010 Lars, jeg tror du i virkeligheden har opfattet meget af essensen af det at have Rolex. Der er noget uforklarligt over det, helt sikkert ofte noget irrationelt over det. Tænk som eksempel bare på at man kan sælge en ur-model på at hule-mænd ikke har styr på, om det er nat eller dag! Idag er resultatet at "Orange Hand Explorer" er fuldstændigt urimeligt dyr. Lige bortset fra at der jo altså kun er dem, der er. Der bliver ikke lavet flere og de, der eksisterer, vil enten leve deres liv i en bank- eller udstillingsboks eller ganske langsomt blive slidt. Selvfølgelig er det også godt - heldigt? - at Rolex på et tidspunkt formåede at lave ganske holdbare ure, så de her 30 år efter stadig går og stadig er gode, holdbare ure. Netop det faktum er sikkert medvirkende til, at de stadig holder prisen og stadig er interessante. Samtidig er de jo også stil-ikoner - der er formentlig flere mennesker, der kan genkende et Rolex end noget andet urmærke - og det er jo også med til at gøre Rolex til, hvad det er. Jeg er også sikker på, at Rolex-folk føler en form for samhørighed. Jeg har to vidt forskellige eksempler på netop det. Det ene er fra USA, hvor man "ser Rolex på ethvert gadehjørne"; men man kan alligevel være sikker på, at hvis man f.eks. i security-køen i en lufthavn kommenterer en anden mands Rolex og viser sit eget frem, så er der straks en dialog igang. Trust me - I've done it! Den anden er mere lokal fra min loge, hvor vi er en tre-fire stykker med Rolex og vi kan altid lige få en ekstra sludder netop på den baggrund - selvom det jo faktisk er kedeligt med tre nyere G/S sub! Jeg er ret sikker på, at denne samhørighed blandt Rolex-folk har en meget stor betydning. Ellers skal man bare prøve at gå ind hos en brugt-Rolex forhandler et vilkårligt sted på kloden med et Rolex på armen. Hvis man tilmed kan sige "1680" eller "Red Sub" så er dialogen helt sikker igang. /Bjørn. Re: Hvad er det lige med Rolex? - Larsb - 05-02-2010 WIlly: Apparently you missed something in what i wrote. I basically agree with what you are writing, i just put it into writing differently Bjørn: Selvom jeg ikke har et ROlex, så har jeg adskellige gange kommet i snak med folk, fordi jeg har kunnet genkende deres ur. De har måske ikke kunnet genkende mit, men vi har kunnet tale om deres. Jeg må kigge lidt nærmere hvis der kommer nogle Rolex på onsdag. Re: Hvad er det lige med Rolex? - phrede - 05-02-2010 Meget interessante indlæg.. Historien, myten og det at de der "vidste bedre" valgte Rolex; er vel mine udgangspunkter for min Rolex-interesse: Eksempelvis var en af min fars gamle venner ubådskaptajn og han havde sit Rolex Submariner udelukkende fordi det var det bedste til det han skulle bruge det til; præcist kronometer som bare holdt tiden perfekt når han var neddykket med sin besætning i længere tid, og samtidigt var ufatteligt solidt. Jeg vil skyde på at hans ur var 25 år gammelt da jeg så det første gang, men han havde serviceret det efter forskrifterne og det havde derfor stadig sin perfekte funktion. Siden han dengang tog sig tid til at fortælle mig om hvorfor der kun var ét ur for ham, var jeg solgt. At tanken fik lov at vokse på mig gjorde kun mine krav højere. Jeg har altid boet ved havet, været fascineret af havet, sejlet på og drømt om havet. Alt ved havet føles rigtigt på mig, derfor måtte uret jo være af maritim karakter... Jeg ville have det bedste, det mest hårdføre samtidigt med at konceptet skulle være den oprindelige tanke tro - "Design grundet funktion". For mig har et Sea-Dweller altid stået øverst da det jo kunne dykke dybere end Submariner, og derfor måtte være endnu bedre. Dette "behov" kulminerede da jeg købte mit første Sea-Dweller. Efter nogen tid syntes jeg at det var lige det mindste at beskue på armen, så det blev byttet og af en masse omveje og bytten rundt (se min auto-signatur), sidder jeg i dag med den seneste generation Sea-Dweller på armen. Jeg er PT godt tilfreds For mig er Rolex' design (og i særdeleshed Submarineren + Sea-Dwelleren) stille og roligt blevet forfinet og justeret i en stræben efter den absolut bedste kvalitet og funktion. Lidt ligesom en Porsche 911 fra '63 har samme linier og udgangspunkt som en 911'er anno 2010... Og netop denne higen efter at være så tro mod originalen, uden kompromis på kvaliteten, gør at Rolex er noget nær det "ultimative" ur for mig... Og så lige et billede af vidunderet...
Re: Hvad er det lige med Rolex? - Peter - 05-02-2010 Hej Der er nok ingen der ikke kan sige at der er en hvis særlig aura omkring Rolex, uanset model. MVH Peter Re: Hvad er det lige med Rolex? - bjorn_e58 - 05-02-2010 LarsB Skrev:Jeg må kigge lidt nærmere hvis der kommer nogle Rolex på onsdag.Mine fire kommer. Fire ret ens urværker omgivet af fire ret forskellige beskyttende urkasser. /Bjørn. Re: Hvad er det lige med Rolex? - Larsb - 06-02-2010 Jeg glæder mig til at kigge på dem. Jeg har været lidt i byen og kigge på både nye og brugte, men der skal kigges mere. |