Urdebatten / Urforum
2 gamle svenskere - lidt lang og mange billeder! - Printviselig Version:

+- Urdebatten / Urforum (https://urdebatten.dk)
+-- Forum: Mærke-dedikerede urfora (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=77)
+--- Forum: Omega (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=80)
+--- Tråd: 2 gamle svenskere - lidt lang og mange billeder! (/showthread.php?tid=73298)



2 gamle svenskere - lidt lang og mange billeder! - baun - 24-01-2010

Omega SUVERÂN er et spændende projekt.

Der er allerede skrevet en del om det her i forum – og denne tråd kommer ind på flere aspekter omkring uret.

Refnr 2400 er ifølge Omegas database og også Omegas bøger Omega SUVERÂN:

İmage

Der står at uret måler 29 mm – men det er glasset – kassen ligger på ca. 35 mm, så uret er pænt stort for tiden.

Uret blev, på opfordring af den svenske ”General importør” Martin Lodenius, produceret til det svenske marked og det siges at hver gang der blev solgt et SUVERÂN, gik der en lille sum penge til det svenske forsvar. Altså en slags gave fra det ene ”Neutrale” (Suveræne) land til det andet. Både Sverige og Schweiz var jo, som bekendt, neutrale lande under anden verdenskrig.

Det er blevet diskuteret om det kan regnes som et militær-ur og samlere af sådanne har formentlig forskellige kriterier (ligesom vi af og til diskuterer hvad er ”rigtigt dressur” er), men Omega skriver:

These watches meet with great success in Sweden as did a model from the same stable intended for the army the “Omega Officer”. In the services, these watches were the symbol of Omega precision, quality and reliability.

Under alle omstændigheder er det spændende samlerure og helt sikkert ure som mange Vintage Omega samlere gerne ser I samlingen. De er selvfølgelig mere sjældne jo længere væk fra Sverige man kommer. Jeg har købt flere i Stockholm, men stort set ikke set dem til salg andre steder.

Det er jo nok ure som er købt til at blive brugt – og standen er ofte ….. lad os bare sige ”bærer præg af mange års brug” … ikke som dressur, men som ure der har været med til det hele – om end måske ikke i krig!

Jeg købte for nylig 2 – lidt forskellige SUVERÂN – en 2400 – 1 og en 2400 - 6 – en fra ca 42 og en fra ca 45.

İmage

De har samme kasse og værk, men bagsiderne er forskellige. Den oprindelige – altså 1. generation står der SUVERÂN bagpå, men den anden i lighed med Omega Officer den karakteristiske bagside med ANTIMAGNETISK VATTENTÂT STÔTSKYDDAR OMEGA SWISS

İmage


İmage

Der findes en bagside som kombinerer de 2 – og hvor der på samme bagside er den karakteristiske rundkreds med og hvor der så står OMEGA SUVERÂ SWISS også! Jeg ved ikke kvilken 240 – X der er tale om, men den findes!

At købe sådan 2 gamle Omegaer er altid lidt at spille i lotteriet – hvordan ser de ud indeni – når de ser sådan ud udvendig…. Men de var faktisk nydelige, alderen taget i betragtning:

İmage
İmage

İmage

Urene har nu været en tur forbi Peter Halses værksted.

Den ene – 1. generations SUVERÂN’en, med besked om ikke at polere kasse og bagside overhovedet. Det er en 1. generation SUVERÂN – og man kan altid nå at polere den, men i første omgang ville jeg gerne se hvordan den så ud efter rengøring og med nyt glas.

Den anden skulle have en let polering for at fremstå ”pænere”.

Begge ure fik renset værket, som er i fin stand i begge. Ingen skader men med få spor efter tidligere udført servicearbejde. Jeg har ikke åbnet og fotograferet – for ikke at skade den nye pakning!

Men her er lidt billeder af urene som de fremstår nu:

İmage

İmage

İmage

İmage

İmage
İmage

İmage


İmage

İmage

Vh Baun


Re: 2 gamle svenskere - lidt lang og mange billeder! - hannover_dk - 24-01-2010

De er jo rigtigt lækre, og som altid godt at se Halse arbejde. Lidt sjovt egentligt at Omega skriver de hører til den internationale kollektion - for de er vel ret beset kun solgt i Sverige ville jeg tro.

Hvor mange ref findes ialt i Suverän?

vh


Re: 2 gamle svenskere - lidt lang og mange billeder! - pbr - 24-01-2010

Imponerende, når man ser "før og efter" billederne !! Icon_e_smile

Rigtig flotte ure - den lyse er jeg især vild med !!


Re: 2 gamle svenskere - lidt lang og mange billeder! - baun - 24-01-2010

hannover_dk Skrev:De er jo rigtigt lækre, og som altid godt at se Halse arbejde. Lidt sjovt egentligt at Omega skriver de hører til den internationale kollektion - for de er vel ret beset kun solgt i Sverige ville jeg tro.

Hvor mange ref findes ialt i Suverän?

vh

International collection - mon ikke det bare er Copy paste fejl <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: -->

Jeg har set
2400 - 1
2400 - 5
2400 - 6

hvad der iøvrigt findes ved jeg ikke, men jeg har heller ikke forsøgt at finde ud af det.

vh baun


Re: 2 gamle svenskere - lidt lang og mange billeder! - baun - 24-01-2010

pbr Skrev:Imponerende, når man ser "før og efter" billederne !! Icon_e_smile

Rigtig flotte ure - den lyse er jeg især vild med !!

Ja den lyse er let at forelske sig - den er bare perfekt på en solskindsdag i kaki farvet tøj - solbrandt arm og solbriller med lyst guld glas. Skønne farver.

Jeg har en fornemmelse af at det er et ur som vil tale til rigtig mange Vintage / patina sympatisører.

vh Baun


Re: 2 gamle svenskere - lidt lang og mange billeder! - hannover_dk - 24-01-2010

Baun Skrev:
pbr Skrev:Rigtig flotte ure - den lyse er jeg især vild med !!

Jeg har en fornemmelse af at det er et ur som vil tale til rigtig mange Vintage / patina sympatisører.

vh Baun
Svar JA
vh


Re: 2 gamle svenskere - lidt lang og mange billeder! - Eskil Holten - 26-01-2010

Rigtig flotte billeder og en interessant artikel. Et opklarende spørgsmål. Hvad koster det hos en urmager at få sådan et makkerpar shinet op. F.eks. den lyse dér: hvor mange timer skal han bruge på at få det gjort så flot? Det er ret imponerende. Icon_question


Re: 2 gamle svenskere - lidt lang og mange billeder! - baun - 26-01-2010

Eskil Holten Skrev:Rigtig flotte billeder og en interessant artikel. Et opklarende spørgsmål. Hvad koster det hos en urmager at få sådan et makkerpar shinet op. F.eks. den lyse dér: hvor mange timer skal han bruge på at få det gjort så flot? Det er ret imponerende. Icon_question

Det er et godt spørgsmål og vel også lidt aghængig af hvilken urmager man bruger, hvor meget forretning man lægger hos ham og sådan noget.

Men hos vore Vintage urmagere - Jørgen Krognos og Mølbak i Kbh. vil jeg gætte på ca 1200 kr pr stk. - i provinsen måske marginalt mindre. Jeg har fået dem lavet i Horsens af Peter Halse for lidt under 2000 kr samlet.

Der er ny glas på begge, men ikke kroner og så er værkerne jo renset. Kassearbejdet har jo været meget begrænset på den ene og lidt mere på den anden - og så har jeg selv haft remmene.

Det mest problematiske er nok at finde lige netop de ure som kan blive flotte efter sådan en overhaling. Det er klart her at den lyse er blevet en "Eye catcher" mens den mørke nok primært vil appelere til samlere generelt og militærur samlere specielt.

Men man tager nok altid en lille chance når man byder på sådan et par - hvem ved hvordan de ser ud indeni - og om de overhovedet vil blive "Charmerende" Icon_rolleyes

vh Baun


Re: 2 gamle svenskere - lidt lang og mange billeder! - Mif - 28-01-2010

jeg mener nu at have set 2400-7 også men er heller ikke noget jeg har undersøgt -