Urdebatten / Urforum
Listepriser - Printviselig Version:

+- Urdebatten / Urforum (https://urdebatten.dk)
+-- Forum: Hovedfora (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=79)
+--- Forum: Urforum (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=70)
+--- Tråd: Listepriser (/showthread.php?tid=72719)



Listepriser - Pierrot - 18-10-2009

Hvor finder man ud af, hvad den almindelige nypris er på et givent ur - spørger man bare hos producenten?

Bedste hilsener


Re: Listepriser - Mr. Korsbek! - 18-10-2009

Ville personligt bare ringe til AD og høre den vejledende pris.

Torben


Re: Listepriser - CFO - 18-10-2009

Spørgsmålet er blot hvor meget klogere man bliver.... Icon_rolleyes

Den "autoriserede" pris ligger milevidt fra den "mulige" pris - nogle ure mere end andre. Og selvom forhandlerne officielt ikke må sælge urene billigere får man som regel en pæn rabat hvis man beder om det.

Manglen på prisangivelser tyder netop på at der ikke er nogen fast pris - at alt er til forhandling.

Undskyld jeg blandede mig her Icon_e_smile - jeg synes bare at alt det prisluskeri "slider" lidt på det der burde være en ærlig og redelig branche...


Re: Listepriser - ultoman - 19-10-2009

Hvordan er det egentlig med det.

Her tænker jeg når man får et ur under listeprisen, svinger dette fra urhandler til urhandler, eller snakker vi mærke til mærke.

Og sidst men ikke mindst, hvad snakker vi om af afslag 5-10-20% eller...?

Inden jeg købte mit ur (GO) der kiggede jeg på et jlc, og her åbnede den urhandler op for et afslag, det blev dog aldrig konkret, da jeg stadig var i beslutningsfasen. Jeg har dog gået og spekuleret på hvor meget jeg kunne ha' sparet.


Re: Listepriser - CFO - 19-10-2009

Det er ligesom når du handler andre dyre forbrugsgoder. Alle ved efterhånden at en BMW ikke koster det den koster. Og den "listepris" alle hoteller skriver på værelset er som oftest ren fantasi.

Men uanset om man køber ur, bil, køkken, ægte tæpper, eller en weekend på et fint hotel - man skal have et mål - en given vare til en given pris. Sælgeren kan spotte en useriøs "oser" langt væk - så det gælder om at finde ud af præcis hvad man vil have og hvad det må koste - og så have pengene i lommen.

En autoriseret dealer ved at hans listepris er for høj. Han ved også at du alt andet lige helst vil handle hos ham, fordi han kan tilbyde den bedste garanti og service og sikkerhed. Han vil hellere end gerne give dig en rabat - for du kan sandsynligvis få uret billigere på det grå marked, men han kan ikke reklamere med rabatter - så bliver han uvenner med sine leverandører. Hvis han (eller hun Icon_e_wink ) fornemmer at du vil have uret, men alligevel tøver pga prisen vil du "diskret" og med ærbødigt sænket (næsten hviskende) stemme blive tilbudt en rabat på ca. 10%.

Hvis man skal have mere end 10% skal man nok være lidt af en krejler og måske også være fleksibel - det kan jo være han noget han gerne vil af med hvor han er villig til at gå endnu længere ned. Du skal under alle omstændigheder kende dit "stof" og være klar til at give håndslag på en god handel.

Jeg er ikke selv nogen ørn til at prutte med prisen - så jeg måtte "nøjes" med de 10% da jeg købte ur.... men følte jeg gjorde en god handel. Det vil sikkert vise sig at andre - som var frækkere/dygtigere end jeg - fik en endnu højere rabat på nøjagtig samme ur. Jeg har iøvrigt efterfølgende fået at vide at det altid er en fordel handle med den mest "senior" sælger i forretningen - eller ejeren selv Icon_e_wink

Af en eller anden grund er rabatter hos autoriserede dealere noget de fleste undgår at tale om. Måske de er bange for at andre har gjort en endnu bedre handel... <!-- s:lol: --><img src="{SMILIES_PATH}/icon_lol.gif" alt=":lol:" title="Laughing" /><!-- s:lol: -->

God fornøjelse Icon_mrgreen

PS - Det ur jeg fik rabat på havde en listepris på ca. 36.000. Og husk på - mit eksempel er kun ét eksempel hos én forhandler....


Re: Listepriser - Stinger - 19-10-2009

Siden <!-- w --><a class="postlink" href="http://www.urv" onclick="window.open(this.href);return false;">www.urv</a><!-- w -->ærket.dk plejer at have de nogenlunde præcise listepriser på en masse kendte mærker. (Det er den pris som står med småt)

I stedet for at ringe rundt til forskellige AD's kan man med et gran salt bruge det som sit index.


Re: Listepriser - BobT - 19-10-2009

Ultoman Skrev:Hvordan er det egentlig med det.

Her tænker jeg når man får et ur under listeprisen, svinger dette fra urhandler til urhandler, eller snakker vi mærke til mærke.

Og sidst men ikke mindst, hvad snakker vi om af afslag 5-10-20% eller...?

Inden jeg købte mit ur (GO) der kiggede jeg på et jlc, og her åbnede den urhandler op for et afslag, det blev dog aldrig konkret, da jeg stadig var i beslutningsfasen. Jeg har dog gået og spekuleret på hvor meget jeg kunne ha' sparet.

Jeg køber generelt ikke noget til prisen, men jeg syntes ikke jeg er krejler. For mig ligger der noget negativt i det ord.

Jeg har selv købt en helt nyt Omega hos en AD og handlet mig frem til 36% rabat. Min fingerregel er, at de ikke vil sælge hvis de ikke laver penge på en handel.

Hvad avancen er på de forskellige mærker ved jeg ikke. Men hvis avancen er sat i % er det jo letter at få en stor rabat på et dyrt ur som eks. det JLC du nævner.

Det vigtigste er jo at begge parter er tilfredse.