|
fundet et gammelt arvestykke - Printviselig Version: +- Urdebatten / Urforum (https://urdebatten.dk) +-- Forum: Mærke-dedikerede urfora (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=77) +--- Forum: Omega (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=80) +--- Tråd: fundet et gammelt arvestykke (/showthread.php?tid=74526) Sider:
1
2
|
fundet et gammelt arvestykke - berg - 23-08-2010 Hej Jeg har fundet et gammelt arvestykke, et meget gammelt OMEGA lommeur som jeg mener stammer fra omkring århundredeskiftet. Jeg ved ikke meget om dette ur da der hverken findes boks eller papir. Uret lader til at virke fint, men man kan godt se at det er gammelt og det har brug for en ordentlig omgang kærlighed. Er der nogen der ved noget om dette ur?? Hvis man ser bort fra affektionsværdi, tror i så det kan betale sig at sætte uret i stand? På forhånd tak for hjælpen. //Berg Re: fundet et gammelt arvestykke - berg - 23-08-2010 Her er lidt flere billeder Re: fundet et gammelt arvestykke - hannover_dk - 23-08-2010 Uret er fra ca 1912-14 ud fra serienummeret, og det passer meget godt. Grand prix 1900 ( og 1906 osv) betyder ikke nødvendigvis samme år. Jeg kan ikke ud fra mærkerne se om det er sølv, men det kunne det godt være, da der er en del mærker. Det ene låg er vist knækket af, og skiven har en plet, og - jeg kan ikke se hvad skiven er lavet af. Værket er et forholdvis standard Omega - ikke et af deres luxusværker som jeg ser det. Det betyder, at det vil være vanskeligt at hente værdien ind ved en fuldstændig istandsættelse. Affektionsværdien, kan gøre det værd det. Lars I Rødding, kommer måske også lige ind over. Han kan måske se mærkerne i kassen/genkende - og kan som urmager sige ting lidt mere sikkert tror jeg, ligesom han bedre kan vurdere istandsættelse. Jeg ser kasse og skive som nok så store problem som værket, som du skriver kan gå vh Re: fundet et gammelt arvestykke - berg - 23-08-2010 Sådan, tak for udførligt svar! Tænkte nok at der var nogen herinde der var i stand til at give mig lidt info. Sig endelig til hvis i mangler billeder. Det ville være fedt hvis Lars gad at komme med sin mening. Tak igen. //Berg Re: fundet et gammelt arvestykke - Lars - 23-08-2010 Berg Skrev:Det ville være fedt hvis Lars gad at komme med sin mening. Jammen det gør jeg da. Umiddelbart ser det ud til at det er scharnierstiften der bare er brækket, bare og bare. Her kan bare være et mega stort ord (læs problem), men også nogle gange lille. Kassen er sølv, vil jeg sige ud fra hvad jeg kan se, men et billede af stemplerne ville selvfølgelig hjælpe. Sølv er stemplet i bagkassen til venstre, det lidt firkantede stempel, meget utydeligt. Skiven kan laves til ny stand, men igen et spørgsmål om KR... Og så en lille bøn til alle på dette forum, hvorfor skriver I ikke på jeres profil hvilket postnr. eller by I bor i. Dette kun jo hjælpe mig i dette tilfælde. Hvor i landet befinder dette ur sig Re: fundet et gammelt arvestykke - berg - 23-08-2010 Hej Lars Tak for vurderingen. Scharnierstiften er knækket, men det er selve påhænget også, så den skal efter sigende en tur til en guldsmed. Har lige afleveret uret hos Krognos for at få en pris på en eventuel istandsættelse. Lars, det lyder som om at du også er i stand til at få shinet dette ur op, så hvis du er frisk på det, så er jeg da frisk på at høre dit bud. Jeg skal nok sørge for billeder af sølvstemplet når jeg får det igen. Lars, med hensyn til værdien, hvor meget tror du det ville være værd hvis man fik det ordnet? ps. nu har jeg opdateret min profil, således at man nu kan se at jeg befinder mig i København. //Berg Re: fundet et gammelt arvestykke - berg - 23-08-2010 Forresten, uret er dateret til 1895-1900. //Berg Re: fundet et gammelt arvestykke - hannover_dk - 23-08-2010 Berg Skrev:Forresten, uret er dateret til 1895-1900.Jeg er ikke vild med den datering. værknummer siger ret klart 1912-14 - og den gang var det rimeligt fungerende med værknumre ( der var så få serier og ikke så mange ure, og ting blev generelt lavet og anvendt). Dertil kommer, at man naturligt nok ikke kan reklamere med medaljer ved udstillingen i 1900 - hvis uret er ældre end det Det gør vel ikke den store forskel, men værknummer aflyser mulighed for før 1900. - Jeg vil holde fast i efter 1910 i alle fald. vh Re: fundet et gammelt arvestykke - Lars - 23-08-2010 Jeg vil give Hannover ret, og tør lægge mig ret fast på omkring 1912, hvor værk nr 4000000 blev lavet, så kan der ikke være langt til 4,2. Det der med at komme ud med en pris på rep af uret, hmmm da må jeg desværre sige at da vil jeg have uret i hånden, med hensyn til scharnieret skal man passe på at det bliver lavet rigtigt. Det er ikke den nemmeste opgave, nogle guld/sølvsmede siger fra på det hvilket jeg godt forstår, det kan udarte sig til noget frygteligt noget der ikke lukker ordentligt og bliver slidt mega hurtigt i lukketøjet p.g.a. forstort tryk hvis låget er i mere spænd end hvad kassefjedern frembringer. Nå nok om det Kronos kan sikkert nok lave det, han burde ihvertfald kunne og det mener jeg også han kan. Yderligere kan jeg fortælle om værket at det er det de dengang kaldte "qualité B" noget af den lidt ringere udførsel består i at der ikke er stenleje i storebundhjulslejet eller minuthjulslejet (det leje i centrum af værket) Re: fundet et gammelt arvestykke - berg - 23-08-2010 Med hensyn til dateringen, så var det det de sagde nede ved Krognos da jeg afleverede det, men jeg skal nok lige høre en ekstra gang når jeg henter det. Det lader til at i har check på fakta, så i har sikkert ret. Lars, skal jeg sende dig nogle billeder af Scharnieret når jeg får det retur, eller vil du se det live før du kommer med en vurdering? Sæt at uret var i tip-top stand, hvor meget vil i mene at det var værd? |