Urdebatten / Urforum
Alpina vintage - Printviselig Version:

+- Urdebatten / Urforum (https://urdebatten.dk)
+-- Forum: Hovedfora (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=79)
+--- Forum: Urforum (https://urdebatten.dk/forumdisplay.php?fid=70)
+--- Tråd: Alpina vintage (/showthread.php?tid=73250)

Sider: 1 2


Alpina vintage - Nicholas W - 17-01-2010

Hvor høj kvalitet er de gamle alpina?
Hvad er de cirka på højde med?


Hilsen
NW


Re: Alpina vintage - RunesS_phpbb3_import15750 - 17-01-2010

Svært at sige præcist, uden at se det ur du tænker på, men:
Generelt er ældre ure i højere kvalitet, end ure i samme segment idag, fordi at materialekvaliteten er blevet dårligere med tiden.

Mange Alpina ure jeg har set, er flot udført, på finish osv. Vi snakker vel lidt a la Omega...


Re: Alpina vintage - baun - 17-01-2010

Alpina er fin kvalitet - over Certina og Tissot vil jeg mene - men måske (lidt farvet) lidt under Omega. Nå det er jo en smag sag.

Der er faktisk en ualmindelig smuk Alpina på den anden side til en ualmindelig god pris! Sjældent at kunne købe en Chronograf i den kvalitet til under 7-8 K

Jeg er overbevidst om at John Hanover vil kunne sige noget mere præcist om netop det! Men jeg tror det er det samme værk Lemania 1341 som ligger til grund for Omega 1041 - dog ikke sikker!

vh baun


Re: Alpina vintage - hannover_dk - 17-01-2010

Du må være meget mere specifik. Alpina har en laaaaang historie - fine egne værker, og brug af masser af ebauche - så det kan være fra godt til almindeligt. En ting, hvis du taler om 1940-60 er, at de bedre har Alpina fuldt ud på skiven medens de billigere har A

Alpina er fra 1883 og producerede fra starten egne værker i Geneve. I begyndelse af 190x slog USA firmaerne Gruen og Hamilton sig sammen med dem, og de havde også frem til 1. verdenskrig produktion i Glashutte., og som Union Horlogère SA, i Bern, Geneve, Besancon og Berlin.

På et tidspunkt omkring 1930 var Rolex også indblandet, og det førte til et "Doctors Watch" i samarbejde med Rolex Aegler fabrikken, et ur som blev solgt ret identisk under navnene Alpina-Gruen og Rolex-prince.

Efter 2. verdenskrig omorganiserede Alpina sin tyske side (fri af den Schweiziske) og skabte Deutsche Uhrmacher Genossenschaft (nej det er ikke noget uartigt) Alpina under navnet DUGENA, og herfra er kommet mange, lad os bare kalde det standard ting, supermarked ure osv.

Fra 1950 og frem havde de Straub-uhrer under sig, og mange kalibre efter den tid er baseret på Straub værker. De har også anvendt kalibre fra Felsa, AS, Junghhans, Universal geneve o.a., så¨du må finde ud af hvilken maskine der driver den der Alpina, så kan der MÅSKE siges mere. De har i alle fald en god historie.
vh


Re: Alpina vintage - hannover_dk - 17-01-2010

Baun Skrev:Alpina er fin kvalitet - over Certina og Tissot vil jeg mene - men måske (lidt farvet) lidt under Omega. Nå det er jo en smag sag.

Der er faktisk en ualmindelig smuk Alpina på den anden side til en ualmindelig god pris! Sjældent at kunne købe en Chronograf i den kvalitet til under 7-8 K

Jeg er overbevidst om at John Hanover vil kunne sige noget mere præcist om netop det! Men jeg tror det er det samme værk Lemania 1341 som ligger til grund for Omega 1041 - dog ikke sikker!

vh baun
Ja den er absolut ikke dyr. Lemania 1341 er Omega 1041 - og normalt i Omega versionen - eller i alle fald ofte? som chronometer certificeret - men jeg tror ikke den er det som bases Lemania 1341. I Tissot hedder den 2170 og 2171. Det er en automat kronograf, knaststyret med quick-skift af dato. Endnu et bevis for Alpinas utroligt mange sider. Det var absolut en af de store. Ja jeg ville også mene, på en del værkers side, over Certina og Tissot, men også mange ting på samme niveau - TROR jeg
vh


Re: Alpina vintage - dwndler - 18-01-2010

Jeg købte dette Alpina igår http://cgi.ebay.de/ws/eBayISAPI.dll?ViewItem&item=180454932819&ssPageName=STRK:MEWNX:IT og sælger et af mine her http://cgi.ebay.de/ws/eBayISAPI.dll?ViewItem&item=230425393470&ssPageName=STRK:MESELX:IT
Jeg synes, at Alpina var et kvalitetsmærke, men som så mange andre overlevede ikke 70'erne og 80'erne.
Har også dette ur med Alpina værk i http://forums.watchuseek.com/showthread.php?t=349954


Re: Alpina vintage - baun - 18-01-2010

Igen et mærke som burde kunne få en eller anden til at sige:

Jeg vil samle Alpine ure!

vh Baun


Re: Alpina vintage - RunesS_phpbb3_import15750 - 18-01-2010

Baun Skrev:Igen et mærke som burde kunne få en eller anden til at sige:

Jeg vil samle Alpine ure!

vh Baun

Efter jeg fik mit Alpina, tænkte jeg net op det... Men igen så er jeg mere bredt interesseret i vintage, til bare at kunne lægge det i et mærke.

Men uden tvivl et mærke som er en samling værdig.


Re: Alpina vintage - hannover_dk - 18-01-2010

Der er masser af muligheder i mærket, ingen tvivl, men det svære er deres mange værker som inkluderer egne - delte - indkøbte osv - også i samme gode periode. Jeg ville absolut gå efter de værker som er in-house alpina og ikke f.eks købt hos Universal Geneve, felsa, as osv. Ikke fordi de ikke kan være gode, men for at ha helheden, Alpina med Alpina home-made inden i. Godt at mærket kom op at vende.

vh


Re: Alpina vintage - Nicholas W - 18-01-2010

Nu har jeg fået det som jeg ville have - en simpel afklaring af hvor høj kvalitet mærket er.
Tak for det.


Hilsen
NW