Urdebatten / Urforum

Fuld Version: Vurdering og ideer af Omega Seamaster De Ville
Du ser i øjeblikket en skrabet udgave af vores indhold. Se den fulde version med ordentlig formatering.
Sider: 1 2
Hej,

Jeg har for mange år siden arvet det afbillede Omega Seamaster De Ville. Er der nogen der kan datere det?

Udgør det nogen nævneværdig værdi? - eller skulle man overveje at give det service, sætte en rem på eller på anden måde gøre det brugbart for mig selv?

Eller skal det bare have lov at ligge hengemt i skuffen?

På forhånd tak for vurderinger, service-tip eller ideer til at gøre det mindre antikvarisk.

Mvh
Kasper

İmageİmageİmage


Sent from my iPad using Tapatalk
For mig at se har du en lille perle der!
En sort læderrem og et Omega-spænde og du har et nydeligt kvalitetsur til særlige lejligheder, hvis du ikke er typen der går med vintage til hverdag.
Gætter på et sted i 60'erne, men det kan andre her komme meget nærmere.
Måske skal det lige efterses - det er der flere, der kan.
Mvh Jens
Jeg er enig i at det er en lille perle. Jeg kunne ikke drømme om at skifte lænken, som imo passer perfekt til uret.

Hvis det var mit ville jeg lade en dygtig vintage urmager give det en omgang, med respekt. Og så ville jeg bruge det så meget som muligt. Det kan holde til det og det er super lækkert at bære.

Værdi, som den er 3 K efter urmagerbesøg 4800 kr privat. I butik ville den nok stå til 6 K, vil jeg tro.
Det er et pragtfuldt Vintage Omega i en tilsyneladende meget fin stand. Kæden er ikke slidt så vidt det kan ses. Modellen er fra midt tresserne tror jeg. "Urmageriet" har et tilsvarende til salg for små 11K. Det er måske i overkanten men under alle omstændigheder vil det være en god ide at få lavet service hvis ikke det er blevet kigget på i mange år, ligegyldigt om det har været brugt eller ikke. Designet er jo en smags sag men efter min opfattelse er det et af de smukkeste ure fra den tid.
Det er sikkert kaliber 6xx der sidder deri og det er altid, som urmager, en fornøjelse at arbejde med. Kassen er den såkaldte monocoque type hvor værket tages ud forfra, i modsætning til urkasser med skruebagkapsel. Bagkasse lavet i stål med guldkappe front.

Mvh.
P.N.
Flot og velholdt ur der nyserviceret koster omkring kr. 4.500-5.000 med boksen og lænke.

Det er manuelt uden dato så der er ca. 3 muligheder for hvad det kan være. Det bør være et caliber 600 eller 601. Der er 3 reference det sandsynligvis kan være, du kan evt. måle det nøjagtigt uden krone og spore dig ind på hvilket model.

Det er et flot ur der bør sættes i stand og bruges. Det er flere urmagere her i gruppen som kan hjælpe med et service til en fornuftig pris.

Mvh. Thomas

İmage

İmage

İmage
Tak til jer alle for rigtigt gode input.

Jeg kan sagtens følge, at det er synd at tage lænken af.

Det er dog måske en anelse for meget dress til mig som det står nu. Skal i hvert fald lige vænne mig til det. Lænken er en anelse for kort til mit velvoksne håndled. Kan det overhovedet lade sig gøre at finde ekstra led til sådan et - eller er det håbløst?

Mvh
Kasper


Sent from my iPhone using Tapatalk
Jeg har selv et stort håndled og kan ikke passe andet end en lænke med alle led. Så gem lænken og put en rem på :-)

Her et par af mine De Ville til inspiration, synes det er ok med rem :-)

İmage

İmage

İmage

İmage


(15-11-2015, 03:10 PM)kasperco Skrev: [ -> ]Tak til jer alle for rigtigt gode input.

Jeg kan sagtens følge, at det er synd at tage lænken af.

Det er dog måske en anelse for meget dress til mig som det står nu. Skal i hvert fald lige vænne mig til det. Lænken er en anelse for kort til mit velvoksne håndled. Kan det overhovedet lade sig gøre at finde ekstra led til sådan et - eller er det håbløst?

Mvh
Kasper


Sent from my iPhone using Tapatalk
Først og fremmest: Tillykke - Seamaster De Ville fra 60´erne er - uanset udgave - nogle af de lækreste vintage-ure, du kan komme i nærheden af.

Du har allerede fået god hjælp af landets mest vidende Omega eksperter ovenfor. Dateringen kan ske ud fra værkets serienummer, men det kræver, at uret skilles ad.
Skal man komme det lidt nærmere, er der fingerpeg i urets design:

Jeg mener at "De Ville" først kom på skiven i 1963. Før da stod der bare "Seamaster", skrevet med det specielle "Coathanger-S", man lige kan ane på Thomas´ billede af 14750.
Uret er derfor tidligst fra 1963.

På bagsiden kan man se, at både "Seamaster" og "Waterproof" står indenfor ringen. På tidlige udgaver var der i stedet et Omega-symbol indenfor ringen, og "Waterproof" var placeret udenfor ringen, under denne. Se billede nedenfor:

İmage

Det er aldrig lykkedes mig at fastslå nøjagtig hvornår Omega ændrede denne praksis, men uret på billedet hævdes at være fra 1965.
Jeg har selv et 166.020 (Automatic med dato) fra 1966, og det har samme design på bagsiden som dit. Jeg vil derfor tro, at dit ur er fra perioden 1966-1969.

Mvh
Den med 1963 vil jeg gerne udfordre, da jeg ejer et med De Ville på skiven fra 1962, og har ejet andre samt set mange andre fra før 1963, prøv at lave en Google søgning i billeder, med Seamaster De Ville 1962 og en med Seamaster De Ville 1961. Tror ikke man kan sige det generelt skærer i 1963, der fandtes mange referencer i De Ville. Skulle være meget mærkeligt hvis sort set alle i de årgange har fået sat en originale serviceskiver i med De Ville på :-)


(15-11-2015, 07:03 PM)Skovgaard Skrev: [ -> ]Først og fremmest: Tillykke - Seamaster De Ville fra 60´erne er - uanset udgave - nogle af de lækreste vintage-ure, du kan komme i nærheden af.




Du har allerede fået god hjælp af landets mest vidende Omega eksperter ovenfor. Dateringen kan ske ud fra værkets serienummer, men det kræver, at uret skilles ad.
Skal man komme det lidt nærmere, er der fingerpeg i urets design:

Jeg mener at "De Ville" først kom på skiven i 1963. Før da stod der bare "Seamaster", skrevet med det specielle "Coathanger-S", man lige kan ane på Thomas´ billede af 14750.
Uret er derfor tidligst fra 1963.

På bagsiden kan man se, at både "Seamaster" og "Waterproof" står indenfor ringen. På tidlige udgaver var der i stedet et Omega-symbol indenfor ringen, og "Waterproof" var placeret udenfor ringen, under denne. Se billede nedenfor:

İmage

Det er aldrig lykkedes mig at fastslå nøjagtig hvornår Omega ændrede denne praksis, men uret på billedet hævdes at være fra 1965.
Jeg har selv et 166.020 (Automatic med dato) fra 1966, og det har samme design på bagsiden som dit. Jeg vil derfor tro, at dit ur er fra perioden 1966-1969.

Mvh
Hej,

Tusinde tak for de mange gode indspark allerede. Det er højt påskønnet!

De meget fine billeder fra TDN gjorde udslaget: Selvfølgelig skal jeg beholde det - og det må nødvendigvis blive på en rem. En brun original rem.

Billederne gjorde så til gengæld også, at der var uventet interesse fra min bedre halvdel, så lad os se om jeg i sidste ende er den der kommer til at bruge det mest :-)

Så jeg står tilbage med et par spørgsmål:
1) Hvor køber jeg en original rem til en fornuftig pris?
2) Givet at jeg bor i Nordsjælland og arbejder i indre København (men derudover ikke er ked af at sende), hvor kan jeg regne med at den kan få prima service uden at jeg bliver rippet?

Tak !

/Kasper


Sent from my iPhone using Tapatalk
Sider: 1 2