Urdebatten / Urforum

Fuld Version: Lænke/rem?
Du ser i øjeblikket en skrabet udgave af vores indhold. Se den fulde version med ordentlig formatering.
Håber jeg kan få nogle gode indspark fra alle jer rutinerede ur-feinsmeckere.

Har længe fulgt med på vintage-forum´et fra sidelinjen og på den måde fået mange gode og forskellige synspunkter om ure. Nogle er jeg mere enige i end andre og således sorterer man i dem og danner sig en egen mening og får efterhånden skruet en ursamling sammen.

Efterhånden har jeg indkredset min interesse til divers 60er/70er og diverse funky designs fra samme periode. Er godt tilfreds med mit ur-liv og, efter at have flagret rund og faldet for lidt forskellige ure i forskellige prisklasser, ved jeg nu bedre hvad der falder i min smag.

Men på ét punkt er jeg uafklaret - Læderremme kontra lænker.

Ligesom andre ting her i livet, går jeg efter det oprindelige udseende. Kunne for eksempel aldrig finde på at sætte kromfælge og lavprofildæk på mine biler (ja, de er også ældre). Andre gør det og fred være med det, bare ikke min stil.

Før i tiden hældte jeg mest til læderremme (altså til urene) og købte derfor også en rigtig lækker rem til mit Breitling Chrono-matic ref.2111, 1975. Har haft en lang pause med uret og har nu fundet det frem igen, men jeg kan mærke at jeg har det svært med remmen og hælder nu generelt mere til lænker. Vil derfor gerne finde én som uret kunne have være født med.

Har ihærdigt søgt i bøger og på nettet, men uden at komme det nærmere. Mit indtryk er at man i sin tid ofte kunne købe ure med læder eller lænke efter eget valg, således kan begge dele være originalt. Er det rigtigt forstået?

Hvis jeg skal ud og købe mig en af de utallige pæne nye lænker der er på markedet, nogle gode råd om hvor jeg skal lede og hvad der eventuelt kunne være "det mest originelle"? Eller er der en helt anden måde at tackle det på?

Tak for hjælpen.
Vh. Skylark
Prøv at kigge efter NSA lænker, de er meget tidstypiske for 60-70'er ure.

Martin
Tak, Martin

(08-10-2015, 07:07 PM)mnielse Skrev: [ -> ]Prøv at kigge efter NSA lænker, de er meget tidstypiske for 60-70'er ure.

Martin