Hej Lennie - Det er et godt og relevant spørgsmål du stiller. - Man kunne endog omformulere til: "Ja - Hvem leder ikke efter en billig Speedmaster?"
Hvilken ref. kunne man lede efter, for at opfylde kriterierne:
#1. Speedmaster
#2. Billig
#3. Plexi (Hesalit) eller Safirglas er ikke afgørende.
Listen er ikke "håndfast", da der mangler nogle udelukkelseskriterier:
#a. Hesalit eller safir er underordnet; men hvad så med mineralglas?
#b. Ikke "Reduced"; men hvad med automatic/manuel
#c. - og hvad med kasseform, der er afvigende fra den oprindelige Speedmaster?
#d. Speedmasters optræder både med betegnelsen Professional og (non)professional. Hvor afgørende er det?
Betragter man Omega Linkcentralens emne:
Speedmasters fra 1942 til 2004, kan man ved en løselig optælling konstatere,
at Omega har produceret Speedmasteren i mindst
275 forskellige referencer.
Det gode spørgsmål er så, "Hvilken reference opfylder de stillede kriterier, og hvorledes opfyldes de uudtalte kriterier".
Lad mig illustrere lidt af Speedmasterens mangfoldighed:
Kasseform afvigende fra "den oprindelige Speedmaster".
Her ses: Speedmaster Mark V, ST 376.0806 med kaliber 1045 (automatic) - og Speedmaster ST 145.0040 med kaliber 861 (manual)
Begge modeller kaldes "Teutonere", da de oprindeligt introduceredes på det tysktalende marked.
til trods for lighederne, er der store forskelle. ST 376.0806 er betydeligt højere end ST 145.0040 for at skaffe plads til den højere kaliber 1045.
En Speedmaster Professional i oprindelig kasseform, kunne f.eks. se ud som ovenstående Ref. ST 185.0004 med quartzværk.
En anden Speedmaster Professional, ligeledes med quartzværk og med afvigende kasseform: Speedmaster Professional X-33 i Titanium kasse.
Ref. 3291.50.00
Skal det være kasseform, så det virkeligt er anderledes og kan ses og mærkes - og Speedmaster med meget stort
"S":
Omega Speedmaster 125, Ref. ST 178.0002 med kaliber 1041.
.... i øvrigt uret jeg bærer i skrivende stund, og har anvendt uafbrudt i et par måneder.
Når jeg skriver "uafbrudt", skal det forstås bogstaveligt. Jeg bærer mit ur døgnet rundt, bortset fra når jeg er i bad (men de 2 gange om året kan man jo let se bort fra).
Det giver mig anledning til at anføre, at det er upædagogisk, at undlade at lægge uret fra sig om natten.
Sengens "fummervarme" med høj luftfugtighed er ikke godt for urets pakninger, og taler man om en læderrem, må man i bakteriologisk henseende sige:
"Den kommer når man kalder på den".
Navnlig læderremmen har godt af at hvile sig og tørre natten over.
Dens pleje kan være lejlighedsvis afbørstning med sæbespåneskum (spåner opløst (helt) i kogende vand).
Sæbespånernes lanolinindhold plejer og vedligeholder remmens smidighed.
Kort sagt, Man kan komme langt omkring på grundlag af de opstillede kriterier - og de uudtalte kriterier.
Jeg kunne også svare Lennie, "Jeg aner det ikke, jeg er i syv sind, og aldeles på herrens mark".
Men jeg vover det ene øje med et bud, der er baseret på et nogenlunde kendskab til Speedmasterens historik og forskellige udgaver.
Stod jeg i situationen, at anskaffe en "billig" Speedmaster, ville jeg først konstatere, at ingen Speedmaster er billig.
En hvilken som helst Speedmaster er ca. 4 gange dyrere end den almindelige urbrugers budget, når han har "revet sig" og anskaffet et dyrt ur.
Der er dog Speedmasters, der ligger moderat i pris - i forhold til modellerne med den mest outrerede samlerhype.
Dernæst ville jeg fordre, at "min" Speedmaster havde en forbindelig historik med Speedmasteren, altså det speedmasterbillede man danner sig når navnet udtales.
Modellen jeg med disse (meget personlige) betragtninger ville bringe i spil er: Speedmaster Professional Mark II Ref. ST 145.0022 kaliber 861 (manual).
Speedmaster Mark II ser således ud (i OmegaMania kataloget)
Mark II i sammenligning med (den egentlige) Speedmaster. Der er jo ikke tale om et lille ur. Det har faktisk en nutidig størrelse og en behagelig "wrist presence".
Mark II blev udviklet i 1969. Omega havde en ide om, at MK II kunne blive det egentlige måneur, og foreslog NASA at antage MKII.
Det kom der ikke noget ud af, for på daværende tidspunkt havde NASA fuldt op at gøre med overhovedet at få en raket afsted til månen, og i hvert fald ikke skifte ur "i vadestedet", når man nu allerede havde et ur, der "kunne tåle mosten".
Det hindrede dog ikke Omega i at avertere MKII som et af 2 ure med, "Pendlerbillet til månen".
Interessant nok, at MKII's kasseform umiddelbart ser mere praktisk ud: Glat og uden fremspringende tachymeterlynette, der både hænger i og samler skidt.
Som sagt: MKII blev det evigt forsmåede "måne"ur - og har dermed en charmerende position som "underdog".
Omega er et af de få urmærker i verden, som kan gå tilbage i sit designarkiv, og fremdrage et ur, som datiden ikke var moden til.
Blandt andre modeller, der er halet frem fra glemselens støv, kan nævnes:
# Flightmaster, der nu låner kasse til Z-33
# Ploprof, der er kommet i opdateret udgave
# Speedmaster Alaska Project, der aldrig produceredes til handel; men er relanceret i LE udgave i 1970 eksemplarer.
.... og nu MKII
Hidtil har MKII været prissat moderat; men det er en tendens, at når en model relanceres, så stiger priserne på originalen, så det er nok med at være om sig.
Med venlig hilsen - Geodoc
