Det kan ofte være problematisk med limiterede udgaver, navnligt med Omega's limiterede serier.
Her ser man ofte, at:
# anledningen "er for tynd", eller
# antallet af "limiterede ure" er astronomisk
# uret er for specielt, eller
# en kombination af ovennævnte.
Nu skal man jo ikke hænge sig i, om det limiterede blot består af en særlig skive og/eller bemaling.
En urproducent fremstiller ure, med salg for øje - og nogle LE modeller har et salgsøjemed, som den inkarnerede urverden ikke finder interessant.
Nogle LE modeller er endog meget dyrere, end den grundlæggende eller tilsvarende standardmodel...
... men urverdenen er alt for uforudsigelig til generelt at udtale, at en anderledes bemalet model er fuldstændig uden interesse.
Der er faktisk eksempler på et ur, hvor en linie (af i forvejen alt for mange linier tekst) malet med rød farve - kan forårsage ugelang erektion hos de særligt interesserede.
Tilsvarende kan 2 (to) liniers tekst malet med rød farve forårsage månedslang erektion og svimlende priser.
For de særligt disponerede, medfører anderledes bemaling altså stor fryd, og stor beredvillighed til at investere i netop dette.
Personligt har jeg ikke omfattende erfaring med LE.
Jeg har ejet en Speedmaster Broad Arrow Enamel i 18K rødguld, med platinrotor og alt det ædle håndværk, der bare kunne læsses ind i uret.
Uret var nr. 23 af 99 producerede, og var limiteret på den specielle måde, at overalt hvor der kunne anvendes ædle metaller og dyrt håndværk, var dette tilstede.
Dette påvirkede prisen så meget, at det kostede 3x så meget som en BA "grundmodel" med kaliber 3303 - alligevel lod jeg mig besnære af det specielle og købte det.
Det blev så en kortvarig fornøjelse, da uret viste sig "for fint" til min anvendelse, og måske også til mine manerer. - Afhændet blev det i hvert fald.
Jeg ejer en Speedmaster Alaska Project. Et ur som jeg er første ejer af. Det er produceret i 1970 eksemplarer. Det er et ur, som jeg er rigtig glad for.
Det falder fint ind under min personlige interesse for Omega's bredt favnende udviklingsarbejde.
Det er få urmærker, der kan gå på opdagelse i arkivet, finde noget specielt på hylderne og relancere et tidligere udviklingsprojekt som LE.
Til trods for at uret "bare" har en anden skive og andre visere, er det tilhørende udstyr af en sådan opfindsomhed,
at den samlede helhed er ganske interessant for den Omega interesserede, selvom prisen var +40%.
Søger man et ur, der ikke er produceret i svimlende antal, er Omega et rigtig godt mærke, at frekventere.
Fra min samling kan nævnes
Constellation Marine Chronometer ST 398.0836, kaliber 1511, der er fremstillet i 1.000 eksemplarer.
Ligeledes er
Speedmaster 125 ST 378.0801, med kaliber 1041 kun fremstillet i 2.000 (unummererede) eksemplarer.
Hvad angår
Speedmaster Professional Apollo 11 45th Anniversary LE
... må det jo konstateres, at den (atter) er en variation af den åbenbart(?) uopslidelige Speedmaster.
Der er gjort en del ud af det specielle, med titanium kasse, laser-relief graveret PVD skive, guld lynette med keramisk lynetteindlæg og en speciel nato-rem.
Om det er kønt, interessant eller i det hele taget pengene værd, er vanskeligt at bedømme.
I hvert fald er det pengene værd for den urkøber, i hvis smag det falder - og som bare må have
det ur.
I det hele taget har jeg undret mig over, at man i ethvert dansk supermarked kan finde "kød"pålægget,
Cervelatpølse.
Jeg har slået mig til tåls med dette uanstændige produkt, gennem ræsonnementet:
# Det findes overalt
# Det vil sige, at det produceres i stor mængde
# Det bliver kun faldbudt og produceret, fordi det kan sælges
Hvorvidt produktet er pengene værd, har jeg ikke taget nøjere stilling til; men slagterierne finder altså, at deres anstrengelse med dette forædlede affald, kan betale sig.
... for god ordens skyld, skal jeg bekende mig som,
en ikke inkarneret ynder af Cervelatpølse.
Jeg mener naturligvis ikke, at der er direkte sammenhæng mellem Cervelatpølse og Omega's LE ure,
selvom vi måske kunne møde denne rabiate tankegang på et andet mærkeforum på Urforum.dk.
Det var blot billedliggørelsen af, hvorvidt en vare er pengene værd, uanset hvor vanskeligt vi har ved at fatte det - der lå mig på sinde.
Et andet af de nævnte LE ure er "Snoopy" - der har fået sin Snoopy Award efter den dramatiske
Apollo 13 rumfærd. Linket refererer til Omega's beretning om dette.
Til trods for, at det er en reklame - er beretningen ganske tro mod den stedfundne begivenhed, omend man må "døje" nogle florisante reklame-gylp.
Snoopy forside
Snoopy bagside
Den såkaldte Snoopy Award indstilles af NASA's medarbejdere, der har fundet anledning til særlig påskønnelse af et instrument, værktøj, hjælpemiddel etc.
Nedenfor ses:
Snoopy certifikatet, hvor vi genkender Apollo 13 astronauternes underskrifter.
Alt efter temperament har uret således en stor autenticitet i forbindelse med en dramatisk hændelse, og kan i kraft af dette - være pengene værd, for den særligt interesserede...
... selvom uret blot er udrustet med en anden skive og en plakette på bagsiden.
Med venlig hilsen - Geodoc