Tillykke med den pragtfulde situation, at forkæle sig med et nyt ur.
Det er dejligt, udfordrende, beklemmende, giver anledning til "vandring" på en lyserød sky og reflektion om "er det nu det rigtige jeg sigter mod?"
Jeg har aldrig tidligere kommenteret andres ur-planer, da jeg synes det er en meget personlig sag; men en gang skal jo være den første.
Det kan muligvis være frugtbart, at høre andres vinkling på problematikken
- Så her kommer min personlige vinkel, der ikke påberåber sig, at være den eneste rigtige - eller rigtig overhovedet.
Det betones kraftigt, at det følgende altså er min personlige vinkling, som vi sikkert kan etablere rygende uenighed om
... det kan så måske blive lidt langtrukket (undskyld), når jeg "fabulerer" mig gennem "for og imod eller måske - og holder det?"
Mærket Omega
... navnlig Omega i selskab med de nuværende ure i din samlig, kunne det nok være gavnligt at tydeliggøre og "spinde en ende om".
Omega har en anden tilgang til produktudvikling end Rolex. Dette være anført på både godt og ondt.
Historisk har Omega fra ca. 1970 til et stykke op i 90'erne været gennem et forløb, hvor
alt blev forsøgt. Et hidsigt kapløb, hvor man hele tiden lagde sig i spidsen med noget nyt og anderledes.
Det skal sandelig siges, at det blev gjort eftertrykkeligt og resulterede i en stribe rædsler, og endog nogle rínge ure.
For den Omega interesserede samler, frembyder perioden en udfordring i at udsøge højdespringerne, for dem var der (trods alt) også nogle enkelte af.
Lad mig blot nævne Flightmaster, Memomatic, Marine Chronometer, Speemaster 125, Albatros, Teutoner og en lang stribe fra perioden, der kan genses i tråden:
Skal vi lægge kabale med Omegaer
I midten af 90'erne lagde Omega denne flimrende produktudvikling bag sig, og står nu i et andet segment, både kvalitets- og prismæssigt.
Alt dette for at understrege, at Omega tidligere har leveret en "vekselstrøm" af særdeles svingende kvalitet, mens Rolex har leveret en "jævnstrøm" af usvigelig kvalitet.
Med sin konservative indstilling til produktudvikling, har Rolex en flot ubrudt række, med hvad jeg kalder "Rolex's klassiske genkendelighed".
Med disse betragtninger fremhæver jeg blot, at et Omega (DSOTM), der kommer ind blandt flere Rolex, altså kommer med en anden historik; men nu ikke med en lavere kvalitet.
Om DSOTM (Link)
Eksteriørmæssigt er det først og fremmest den keramiske urkasse, der springer i øjnene.
Når jeg tidligere skrev: "... hvor
alt blev forsøgt - kan det med et blink i øjet siges, det er "selvfølgelig ikke" første gang Omega forsøger sig med en keramisk urkasse.
Fra 1982 har vi Seamaster Cermet, også kaldet "Black Tulip":
Cronocentric og
Bonhams lot 177.
I den udgave var keramikken en Titanium Carbide, og ikke som DSOTM, hvor materialet er en Zirkonium keramik.
Nu lyder Zirkonium ganske eksotisk; men vandrer man en tur langs Vesterhavet, kan man komme til at sparke i det, nemlig i de mørke slirer af sort/violet sand, der kaldes:
tungsand
Anvendelse af
Zirkonium keramik er ikke en ny opfindelse. Det anvendes industrielt som belægning af overflader, der udsættes for stærke abrassive (slibende) materialer.
Det anvendes også som dentalkroner og broer. Det slid en sådan anvendelse udsætter materialet for, at tygge al slags mad og skære tænder i søvne - borger for dets holdbarhed.
Trådstarter har spurgt "holder det?" - og rent fysisk/mekanisk må man sige, Ja! det kan ikke andet. Om det holder ur/interesse/mode-mæssigt, vil jeg vende tilbage til.
Kaliber 9300
Dette værk opfatter jeg som interessant - og vurderer, at her får man en del af en enestående horologisk historie.
Det er naturligvis historien om George Daniels, hvis stædige insisteren på Coaxialgangen har noget af den samme traurige og modgangsfyldte historie, som en anden stor urskaber, den engelske John Harris.
Til brug for Coaxialgangen, fandt George Daniels både inspiration i den klassiske
kronometergang og Breguet's
Echappement naturel, der havde 2 ganghjul på hver sin aksel, i modsætning til den co(samme) axial(aksel) gang.
Under sit studie af Breguet's værk, udtalte George Daniels: "Det værk vil gå i stå" - Det gjorde det også, og Breguet rettede fejlen i den næste udgave. Det er her vi oplever "horologisk vingesus".
Ligesom en talentfuld musiker kan høre musikken ved blot at læse noderne i et partitur, står vi altså overfor noget så sjældent som en urmager, der kunne læse en gearing og værkets fortanding, og "høre værket gå".
Det er faktisk noget ur-historie, der "batter", og som man kan få del i ved at spænde en Coaxial kaliber på håndleddet.
De øvrige specialiteter i form af 2 fjederhuse og silicium balancefjeder, gør ikke oplevelsen mindre.
Skiven
... er ligesom kassen af zirkoniumoxid-keramik, og matcher godt. - Skivens udlæg er ikke tricompax; men dicompax ved at kronografens minut-og timetæller har viserne placeret i registeret kl. 3.
Denne foranstaltning giver IMHO skiven en harmonisk og rolig symmetri, som nogle måske vil betragte som kedelig og fersk; men som er medvirkende til at trække indtrykket af uret bort fra tool og lidt i retning af sport/dress.
Remmen
... har været drøftet her på forum, og jeg er blandt dem der godt kan li' den - godt match
Er det en Speedmaster
Som Omega traditionalist vil jeg udtale: "Gu er det da ej en Speedmaster". En Speedmaster er manuel, og skal det være helt rigtigt så med kaliber 321.
Men tiden er jo ikke stået stille, så det må siges, at der er tale om en nyskabelse på historisk respektfuld baggrund af Speedmasteren.
En overordentlig vellykket nyskabelse med interessant indhold og kvalitet.
Størrelsen
Der er tale om et stort ur på 44,25 mm. Det ligger i tiden, at ure skal være store, og flere mærker forfølger dette mål med ure, der bare er store; men uden indhold eller personlighed.
DSOTM er ikke "bare stor"; men har klart historikken og indhold i orden.
Holder den?
Som tidligere nævnt, skal den nok holde både brugs- og slidmæssigt. - Om det holder ur/interesse/mode-mæssigt kan være vanskeligt at bedømme lige nu, altså om modellen vil "slå an".
IMHO kan det være flintrende ligegyldig, da der under alle omstændigheder er tale om en ener, der uanset udbredelse altid vil være sin egen, med en rasende masse personlighed.
Bliver den en spurv i tranedans, sammen med Rolex'erne?
Absolut ikke. Der er tale om et ur, der kvalitetsmæssigt er på højde med de øvrige, og på visse måleparametre er bedre.
Ifølge min opfattelse, vil uret komplettere din samling - både ved design, materiale og farve.
Om du kan acceptere et ur, der er så meget større end de nuværende, kan kun en grundig og seriøs afprøvning afgøre.
Som sagt - dette var min vinkel på uret.
Jeg står inde for, at den er i nøje overensstemmelse med min opfattelse; men erkender klart, at der kan være 1.000 lige så anerkendelsesværdige indfaldsvinkler til uret.
Med venlig hilsen - Geodoc
Beklager at have bidraget til misforståelsen.