Urdebatten / Urforum

Fuld Version: Regnestokke
Du ser i øjeblikket en skrabet udgave af vores indhold. Se den fulde version med ordentlig formatering.
Thjaa - vi er vel ind i mellem nogle nørder. Og en af mine andre nørdede samlerobjekter er regnestokke. Jeg var vist sidste årgang i gymnasiet, hvor man ikke måtte bruge regnemaskine til eksamen, så jeg er fra den tid, hvor det var helt naturligt at anvende regnestok eller logaritmetabel, hvis det skulle være mere præcist. Jeg fik faktisk min første regnestok før vi lærte om det i skolen, så jeg kunne det allerede, da det blev pensum i 3. real. Jeg var skiftet skole netop til 3. real, og min daværende og altså nye regnelærer var så benovet over at jeg allerede kunne, at jeg fik lov til at undervise mine kammerater med en 1m stor regnestok, der kunne hænge ved tavlen. Jeg kan såmænd bruge en regnestok endnu, men det sker nu sjældent, at jeg gør. Bemærk, jeg skriver "sjældent" og ikke "aldrig"!

Nuvel, min interesse for matematik har altså også medført, at jeg samler på regnestokke, så her er et udvalg, af dem jeg har:

Vi starter med den ældste, fra en gang i trediverne, den er lavet i Japan, men markedsført i USA, og den er lavet i bambus med bakelit. Den har kun de helt simple skalaer, og mangle f.eks. CI, der næsten altid er der. Der er et par enkelte trigonometriske skalaer på bagsiden.

İmage

De næste er så fra det store regnestok land, tyskland. Først en fra lige efter 2. verdenskrig, lavet i træ med bakelit:

İmage

Dernæst en rigtig "skole"-regnestok, det er svært af vide, præcis hvor gammel den er, men den er nok fra sidst i tresserne og materialet er nu blevet plastik. Den har de klassiske skalaer på forsiden og der ud over π-forskudte skalaer på bagsiden.

İmage

İmage

Den har en store-bror, hvor forsiden har mange ekstra skalaer til logaritmer og eksponential-funktioner, medens trigonometri er på bagsiden. Den er nok fra halvfjerdserne.

İmage

İmage

Så er der en amerikansk tilsvarende den store Aristo, som også har både mange logaritme/eksponential skaler samt trigonometri. Den er lidt speciel ved at bagsiden mangler C skalaen på skyderen, men til gengæld har en DI skala nederst. Den er fra 1965.

İmage

İmage

Dernæst en dansk produceret, det var den som jeg fik udleveret i gymnasiet, og den er formentlig produceret omkring 1970.

İmage

Blandt de noget mere specielle er denne runde regneskive, specielt lavet til landmålere. Den er lavet i Schweiz(!) i omkring 1950.

İmage

Og til sidst en helt speciel regnestok, lavet af det britiske firma Blundell til et forsikringsselskab. Den kan faktisk ikke andet end at lave procent-regning. Blundell har også lavet andre kunde-specifikke regnestokke, og det er lidt sjovt at tænke på, at der har været et marked for det. Helt som markedet for apps i dag!

İmage

Hvis nogen skulle have lyst til at læse mere - eller eventuelt at genopfriske, hvordan man bruger en regnestok, så er [url]"http://www.sliderulemuseum.com" onclick="window.open(this.href);return false;">http://www.sliderulemuseum.com[/url]" onclick="window.open(this.href);return false; eller [url]"http://www.rekeninstrumenten.nl" onclick="window.open(this.href);return false;">http://www.rekeninstrumenten.nl[/url]" onclick="window.open(this.href);return false; er par gode steder.

Jeg samler iøvrigt også på HP regnemaskiner!

/Bjørn.
jeg tror stadig jeg har en DIWA liggende et sted. Finder jeg den er den din.

Hvor har jeg bare svedt med den mellem hænderne, når der skulle udregnes 3 faset vekselstrøm på teknisk skole, men den var genial, og på et tidspunkt blev jeg helt god til det, men så fik vi udleveret en Texas Instrument regnemaskine med glødende røde cifre, og så var det bal forbi, og nye tider tog sit indtog.
Jeg er også fra tiden med tegnestok.
De første lommeregnere kom, da jeg gik i 2. eller 3. G.
Den viste danske model har jeg også gemt i sit plastichylster.
Der var noget facinerende over små tegnestokke, og selv om jeg ikke regnede mig selv for at være matematik-nørd (måske blot alm. nørd) - hvis det udtryk havde fandtes den gang - ønskede jeg mig meget sådan en.
Men de var dyre...
Det lykkedes mig at købe en billig model i første omgang (omkr. 1974)
Senere fik jeg fat i en meget lækker Aristo Piccolo #816 på udsalg i en penneforretning i Odense.
Den er ca. 10 cm lang i læderhylster. Jeg har den stadig - mint and boxed.
Da jeg endelig fik den, var der absolut ingen, som brugte regnestok.
/
Kristen
Her er billeder af min lille regnestok:
İmage
İmage
İmage
/
Kristen
Og sådan en lærte jeg at arbejde med da jeg i sin tid tog A-certifikat

İmage

Den regner bl.a. hastighed, brændstof forbrug, afvigelser grundet vind, tider og meget andet, det var inden lommeregnerens tid så jeg havde den faktisk også tit med ud at handle, den var super hurtig at regne alt muligt ud på.

Kunne egentligt være sjovt at få den gravet frem igen og se om man kan huske hvordan den fungerer. Icon_e_wink
Dette skulle også være en flight computer, men den er lidt svær at aflæse i farten, synes jeg;
İmage
/
Kristen
må erkende jeg ikke aner hvordan man bruger denne svend, men den er smukkere end de fleste
İmage
vh
hannover_dk Skrev:må erkende jeg ikke aner hvordan man bruger denne svend, men den er smukkere end de fleste

Thjaa - en vintage Navitimer var også en af mine overvejelser på et tidspunkt.

Men Hannover, du må læse min tråd i "Køb og Salg" om regnestokke. Der viser Baun sin Navitimer og jeg forklarer, hvordan den kan anvendes til at regne med!

Eller kig i min "Circular slide rule" tråd her på off-topic.

/Bjørn.