10-12-2009, 06:25 PM
Den blev jo for lang, men måske Jan K vil flytte den som artikel. Jeg poster den og ser om den kan være her
Omega speedmaster – Rum bedrifter og Tests, med fokus på de tidlige udgaver
Jeg mangler desværre kildeangivelser fra en del, da det er samlet over år, fra mange sider, inkl. WUS, TimeZone, Chuck Maddox og via korrespondance med Omega Vintage og Museum.
Den første Omega Speedmaster som blev ”filght qualified” af NASA til bemandede missioner var serien som omfattede CK 2915/CK2998/105.003 - kaliber 321.
De gennemgik en meget omfattende og krævende test, i konkurrence med adskillige andre ure. Lad os tage det senere, men først fokusere på hvad der faktisk var oppe at flyve og på månen i de tidligere år.
Kvalifikationen skete den 1. Marts 1965, og i samme måned var den første gang officielt i rummet om bord på Gemini 3.
Speedmaster var dog i rummet længe inden da, da den blev testet personligt at Walter Schirra på Sigma 7 i oktober 1962. Det var ikke NASA som stod bag, men et personligt, og godkendt valg, af Schirra. Dette er den først kendte Speedmaster i rummet og det var reference CK 2998
På den sidste Mercury mission havde Gordon Cooper også CK 2998 på armen, og testede den op mod en Bulova accutron.
Første gang uret er i åbent rum, på rumvandring, er på armen af Ed White, 3 Juni 1965 under Gemini 4. Det var en 105.003
27 Januar 1967 blev Ed White dræbt under en test start for Apollo 1. Uret kunne repareres og blev overleveret til hans familie. Der kan findes meget om det på nettet, og 105.003 har ”kælenavnet” Ed White
Hvis vi nærmer os månelandingen, så har vi Frank Borman som har speedmaster på armen under det første kredsløb rund om månen i December 1968 med Apollo 8. De tre astronauter om bord havde muligvis forskellige referencer på. Jeg har ikke kunnet komme det nærmere end at det med sikkerhed var enten 105.003, 105.012 eller 145.012.
Som første ur på månen kom ikke Neil Armstrongs Speedmaster, da han efterlod den i landingsmodulet. Modulets mission-timer svigtede, og de turde ikke være uden en god timer.
Den første med Speedmaster på armen ud på månen blev Buzz Aldrin 21 Juni 1969 med Apollo 11 månelandingen. Aldrin havde en 145.012 på armen. Uret er siden blevet væk, og der er derfor usikkerhed om det var 145.012 eller 105.012.
Fra den flyvning er også registret, at Armstrong havde 105.012 som blev efterladt i modulet og Mike Collins havde ligeledes 145.012 på.
Det mest hæderværdige øjeblik for speedmasteren var vel, da den redede Apollo 13 fra ulykke. Mange systemer svigtede, og kun takket være speedmasteren fik de timet de mange forskellige raketaffyringer der bragte dem sikkert ned.
Det var også et historisk øjeblik for uret, da Thomas Stafford og den russiske kosmonaut Alexei Leonov under sammenkoblingen Apollo-Soyuz i Juli 1975 begge havde speedmaster på armen. Siden da har Speedmaster været officielt ur også for de russiske kosmonauter, medens NASA ikke har brugt officielle ure siden de overgik til at anvende rumfærgen til deres missioner.
Thomas Stafford havde en 105.003 under Apollo/Suyuz missionen og anvendte samme ur under sine missioner med Gemini VI og Gemini IX
Som konklusion af hvilke der har været på månen, vover jeg, iflg. alle sikre referencer jeg har kunnet grave op, at sige: 105.003, 105.012 og 145.012, alle med kaliber 321.
Eneste andet bekræftede ur på månen er en Waltham kronograf, på armen af David Scott's Waltham Apollo 15 – August 1971
Omega beskriver ofte selv 145.022 som måneuret, også indgraveret som det første på månen, men det var aldrig selv på månen, højst med på Apollo, og med på armen af Donald K. Slayton under den nævnte Apollo-Soyuz mission (kilde time capsule)
Den sidste bemandede flyvning fra NASA inden rumfærgerne, var Apollo 17 i December 1972.
Her, og i visse lidt tidligere flyvninger, kan der teoretisk ha været en kaliber 861 med, men de fleste konkluderer, at NASA havde fået så rigelige leverancer med 321 (købt for 1 $ stykket), at det er helt usandsynligt, at de skulle have valgt at benytte 861 på en af Apollo flyvningerne
Omega Vintage har selv svaret sådan vedr. 861:
"Without having a firm confirmation from the NASA, it is obvious that the Moon Landing has been made exclusively with Speedmaster having the caliber 321 tested by the NASA, hence if delivered in 1968, no chance to be on the trip to the moon and...as they had more than enough watches, all equipped with the cal. 321 in stock !" Omega Vintage Information
This information concerning NASA stock is confirmed by the document of 1972 stating on watch stock :"NASA has purchased a total of 97 Chronographs. Theses chronographs were used on the manned space missions beginning with Gemini III. Of the 97 watches, 17 could no longer be used or had been lost. In 1972, there where an inventory of 20 unused units at the flight center . The remaining 60 units had already been used or had undergone repairs to bring them up to specification."
Rent testmæssigt har vel ingen ure gennemgået hvad Omega Speedmaster har, både for de tidlige 321, og senere 861 maskiner.
Den første test I 1965 (kaliber 321) omfattede som hovedpunkter, at uret skulle:
-Kunne klare et temperaturchok fra -18o til + 93oC.
-Kunne klare en test for vandtæthed ved vægtløshed og til 16 m dybde.
-Ikke reagere med nævneværdig kondensdannelse ved stærke temperaturændringer.
-Gennemgå et daglangt ophold i trykkammer uden nævneværdig gangafvigelse.
-Acceleration og opbremsning på 16 g (16 gange tyngdekraften).
-Klare vibrationer på 2000 Hz uden irritation.
-Modstå kraftig stød op til 40 g.
-Modstå korrosions- og slidtests i ren-ilt atmosfære.
Deltagerne var: Longines, Omega and Rolex (Omega værk : Omega 321 , Rolex værk : Valjoux 72 , Longines værk: Longines 13 ZN
Omega klarede sig bedst i 1965 allerede, og den blev valgt.
Nye kvalifikationsrunder blev gennemført I 1972 og 1978, med deltagelse af flere andre, stadigt med Omega som vinder. Det kommer jeg ikke yderligere ind på her.
Omega har også været testet intensivt om bord på den russiske rumstation MIR mellem Juli 1993 og Juli 1994 – med positive resultater, ligesom MIR udførte i.r.l. rum-test af Omega X33 med fuld godkendelse, og M33 er også godkendt standard udstyr hos både NASA og det russiske rum-agentur. Begge steder anvendes den dog fast helt sideløbende med den mekaniske speedmaster.
Næppe noget ur har været testet så intensivt, og udsat for så grænseoverskridende påvirkninger, som Omega Speedmaster.
Vh John Hannover
Omega speedmaster – Rum bedrifter og Tests, med fokus på de tidlige udgaver
Jeg mangler desværre kildeangivelser fra en del, da det er samlet over år, fra mange sider, inkl. WUS, TimeZone, Chuck Maddox og via korrespondance med Omega Vintage og Museum.
Den første Omega Speedmaster som blev ”filght qualified” af NASA til bemandede missioner var serien som omfattede CK 2915/CK2998/105.003 - kaliber 321.
De gennemgik en meget omfattende og krævende test, i konkurrence med adskillige andre ure. Lad os tage det senere, men først fokusere på hvad der faktisk var oppe at flyve og på månen i de tidligere år.
Kvalifikationen skete den 1. Marts 1965, og i samme måned var den første gang officielt i rummet om bord på Gemini 3.
Speedmaster var dog i rummet længe inden da, da den blev testet personligt at Walter Schirra på Sigma 7 i oktober 1962. Det var ikke NASA som stod bag, men et personligt, og godkendt valg, af Schirra. Dette er den først kendte Speedmaster i rummet og det var reference CK 2998
På den sidste Mercury mission havde Gordon Cooper også CK 2998 på armen, og testede den op mod en Bulova accutron.
Første gang uret er i åbent rum, på rumvandring, er på armen af Ed White, 3 Juni 1965 under Gemini 4. Det var en 105.003
27 Januar 1967 blev Ed White dræbt under en test start for Apollo 1. Uret kunne repareres og blev overleveret til hans familie. Der kan findes meget om det på nettet, og 105.003 har ”kælenavnet” Ed White
Hvis vi nærmer os månelandingen, så har vi Frank Borman som har speedmaster på armen under det første kredsløb rund om månen i December 1968 med Apollo 8. De tre astronauter om bord havde muligvis forskellige referencer på. Jeg har ikke kunnet komme det nærmere end at det med sikkerhed var enten 105.003, 105.012 eller 145.012.
Som første ur på månen kom ikke Neil Armstrongs Speedmaster, da han efterlod den i landingsmodulet. Modulets mission-timer svigtede, og de turde ikke være uden en god timer.
Den første med Speedmaster på armen ud på månen blev Buzz Aldrin 21 Juni 1969 med Apollo 11 månelandingen. Aldrin havde en 145.012 på armen. Uret er siden blevet væk, og der er derfor usikkerhed om det var 145.012 eller 105.012.
Fra den flyvning er også registret, at Armstrong havde 105.012 som blev efterladt i modulet og Mike Collins havde ligeledes 145.012 på.
Det mest hæderværdige øjeblik for speedmasteren var vel, da den redede Apollo 13 fra ulykke. Mange systemer svigtede, og kun takket være speedmasteren fik de timet de mange forskellige raketaffyringer der bragte dem sikkert ned.
Det var også et historisk øjeblik for uret, da Thomas Stafford og den russiske kosmonaut Alexei Leonov under sammenkoblingen Apollo-Soyuz i Juli 1975 begge havde speedmaster på armen. Siden da har Speedmaster været officielt ur også for de russiske kosmonauter, medens NASA ikke har brugt officielle ure siden de overgik til at anvende rumfærgen til deres missioner.
Thomas Stafford havde en 105.003 under Apollo/Suyuz missionen og anvendte samme ur under sine missioner med Gemini VI og Gemini IX
Som konklusion af hvilke der har været på månen, vover jeg, iflg. alle sikre referencer jeg har kunnet grave op, at sige: 105.003, 105.012 og 145.012, alle med kaliber 321.
Eneste andet bekræftede ur på månen er en Waltham kronograf, på armen af David Scott's Waltham Apollo 15 – August 1971
Omega beskriver ofte selv 145.022 som måneuret, også indgraveret som det første på månen, men det var aldrig selv på månen, højst med på Apollo, og med på armen af Donald K. Slayton under den nævnte Apollo-Soyuz mission (kilde time capsule)
Den sidste bemandede flyvning fra NASA inden rumfærgerne, var Apollo 17 i December 1972.
Her, og i visse lidt tidligere flyvninger, kan der teoretisk ha været en kaliber 861 med, men de fleste konkluderer, at NASA havde fået så rigelige leverancer med 321 (købt for 1 $ stykket), at det er helt usandsynligt, at de skulle have valgt at benytte 861 på en af Apollo flyvningerne
Omega Vintage har selv svaret sådan vedr. 861:
"Without having a firm confirmation from the NASA, it is obvious that the Moon Landing has been made exclusively with Speedmaster having the caliber 321 tested by the NASA, hence if delivered in 1968, no chance to be on the trip to the moon and...as they had more than enough watches, all equipped with the cal. 321 in stock !" Omega Vintage Information
This information concerning NASA stock is confirmed by the document of 1972 stating on watch stock :"NASA has purchased a total of 97 Chronographs. Theses chronographs were used on the manned space missions beginning with Gemini III. Of the 97 watches, 17 could no longer be used or had been lost. In 1972, there where an inventory of 20 unused units at the flight center . The remaining 60 units had already been used or had undergone repairs to bring them up to specification."
Rent testmæssigt har vel ingen ure gennemgået hvad Omega Speedmaster har, både for de tidlige 321, og senere 861 maskiner.
Den første test I 1965 (kaliber 321) omfattede som hovedpunkter, at uret skulle:
-Kunne klare et temperaturchok fra -18o til + 93oC.
-Kunne klare en test for vandtæthed ved vægtløshed og til 16 m dybde.
-Ikke reagere med nævneværdig kondensdannelse ved stærke temperaturændringer.
-Gennemgå et daglangt ophold i trykkammer uden nævneværdig gangafvigelse.
-Acceleration og opbremsning på 16 g (16 gange tyngdekraften).
-Klare vibrationer på 2000 Hz uden irritation.
-Modstå kraftig stød op til 40 g.
-Modstå korrosions- og slidtests i ren-ilt atmosfære.
Deltagerne var: Longines, Omega and Rolex (Omega værk : Omega 321 , Rolex værk : Valjoux 72 , Longines værk: Longines 13 ZN
Omega klarede sig bedst i 1965 allerede, og den blev valgt.
Nye kvalifikationsrunder blev gennemført I 1972 og 1978, med deltagelse af flere andre, stadigt med Omega som vinder. Det kommer jeg ikke yderligere ind på her.
Omega har også været testet intensivt om bord på den russiske rumstation MIR mellem Juli 1993 og Juli 1994 – med positive resultater, ligesom MIR udførte i.r.l. rum-test af Omega X33 med fuld godkendelse, og M33 er også godkendt standard udstyr hos både NASA og det russiske rum-agentur. Begge steder anvendes den dog fast helt sideløbende med den mekaniske speedmaster.
Næppe noget ur har været testet så intensivt, og udsat for så grænseoverskridende påvirkninger, som Omega Speedmaster.
Vh John Hannover