Urdebatten / Urforum

Fuld Version: Kaliber 321 produceret 1946 til 1960
Du ser i øjeblikket en skrabet udgave af vores indhold. Se den fulde version med ordentlig formatering.
Sider: 1 2
Min kaliber 321 har kasse 145.012 SP 67 (fra 1967) og værk nr. 26.xxx.xxx som indikerer 1968
Jeg har købt certifikat hos Omega (50 CHF) som viser at de hører sammen altid og at det er blandt de sidste leverede, nemlig i Oktober 1968 til deres agent i Tyskland

Jeg spurgte så hvorfor kassen var 67 og værket var 68 og de svarede at det var fordi værket var produceret langt før kassen.
Det lød jo mystisk med de numre - så efter ganske mange mails frem og tilbage med lederen af Omega Museum på fabrikken - men lidt kryptiske svar, kom historien klart.

Kaliber 321 er bygget fra 1946 til 1960 (de siger 1940 til 1960 fordi de regner 27 CH 12 med)
I 1960 blev en masse værker produceret og en række nummer serier tildelt disse værker - så de ville passe nogenlunde med udgivelse over de kommende år.
Disse værker blev ved speciel fryseteknik beskyttet og opbevaret - frem til de skulle i kasse og sælges.

Det betyder at 321 værker, uanset nummer serier i 26.xxx.xxx eller andet - alle er produceret senest i 1960.

Kaliber 321 med numre som passer i Omega rækken efter 1960 kan ikke dateres på anden måde end som 1960

Årsagen til byttet til 861 er den kendte - dels lidt kortere byggetid, men iflg. museet - først og fremmest at 321 var besværlig/tidskrævende at udføre service på.

Men for mig absolut en nyhed, at den altså ikke er produceret efter 1960 overhovedet og, at de nedfrøs værkerne med speciel teknik, for at beskytte dem frem til de skulle anvendes, i mit værks tilfælde i 8 år.

vh
Hej Hannover og alle andre

Det er særdeles interessant information som du har gravet frem.
Det er rart at omega fortæller om hvordan produktionen har forløbet. Svaret er fint i tråd med hvad mange kendere mere eller mindre har vist om produktionen.
Altså værket er produceret i 60, kassen i 67, uret er samlet i 67/68, uret er distributeret til forhandleren og solgt i 68. - Fornem tidslinie.

861 er enklere og mere robust opbygget end 321 = lavere produktspris og færre reklamationer. Der kan vist ikke være nogen diskussion om hvorfor omega introducerede cal. 861 i slutningen af 60'erne.
At 321 så er et mere spændende værk horologisk er en helt anden diskussion

Din oplysning med at værkerne blev opbevaret nedkøllet med speciel teknik (værkerne blev formentlig opbevaret i en ædelgas atmosfære - Argon?) giver god mening, og det er interessant at beskyttelse af olie mod nedbrydning i ædelgas atmosfære allerede dengang blev anvendt.

Alle organiske stoffer herunder olier bliver nedbrudt med tiden. Ilt og svovlforbindelser i den luft vi indånder er kemisk set nogle meget agressive forbindelser (de deltager i mange redox reaktioner - oxidation og reduktions reaktioner), de er den primære årsag til olier nedbrydes og mister deres smøreevne.
Olien i ure nedbrydes kun i mindre grad af mekanisk slid.
Dette er grunden til at urmagere anbefaler eftersyn af ure med ca. 5-6 års mellem. Det kan godt være at olien stadig ser frisk, ren og tyndflydende ud, men oliens smøreevne begynder at falde drastisk efter disse ca. 5-6 år, og dermed øges sliddet på værket.

De olier som er blevet anvendt i armbåndsure de sidste 25-30 år (mærker som mobius 90XX serierne mm.) er fuldsyntetiske olier og er kemisk optimeret med hensyn til smøreevne og holdbarhed. Disse syntetiske olier er kunstig fremstillet (og dermed perfekte kemisk set) og er ikke af vegetabilsk/animalsk oprindelse eller modificeret råolie.

Det er først langt senere at autobranchen har fået øjnene op for at forbedring af olier gør at der kan gå længere tid imellem service, hvilken Baun undrer sig over i en anden tråd.
Disse syntetiske olier er langt dyrene at fremstille end de olier der bruges i motorer mm. Ur-olier koster typiske 100-200 kr pr. mililiter, altså en liter pris på 100-200.000 dkr, så dyre olier er der næppe nogen der vil hælde på sin bil. Auto-olier med gode egenskaber kan i dag fremstilles langt billiger end i 60/70'erne, og har medført at serviceintervallerne er stedet fra 5.000 km til ??.

Det er formentlig ikke muligt at forbedre dem væsentlig så de får længere levetid, det er de forskellige forbindelser i vores atmosfære der er skurken i nedbrydning af olien, og urkasser er ikke så tætte at man fuldstændig kan forhindre diffusion af gasmolekyler gennem glas, pakninger og krone.

Køber man som urmager erstatningsværker hjem til reparation af ure er værkerne pakket i gastætte plastpakning fyldt med ædelgas, derved er olien helt frisk når man skifter et værk i et ur (det gøres jævnlig i quartz ure hvis der har været vand i).

Det blev et lidt længere indlæg, takker for oplysninger Hannover!!

/Tommy
Meget spændende læsning og en information jeg ikke tror mange kender. Det giver jo cal. 321 speedmasteren endnu mere historie og endnu mere interessant set med samler øjne. Der må være fabrikeret mange værker eftersom lageret holdt i 8 år. Der findes trods alt mange Speedmasters cal. 321 ure endnu og sikkert lige så mange er afgået til de evige jagtmarker.

Jeg går stadig og drømmer om en LE Speedy i 57 stk. med cal. 321, straight lugs og BA hands Icon_cool Sådan et gad jeg godt eje. Men det ser nok aldrig dagens lys... Icon_cry

/Mads
Mads Gjødesen Skrev:Meget spændende læsning og en information jeg ikke tror mange kender. Det giver jo cal. 321 speedmasteren endnu mere historie og endnu mere interessant set med samler øjne. Der må være fabrikeret mange værker eftersom lageret holdt i 8 år. Der findes trods alt mange Speedmasters cal. 321 ure endnu og sikkert lige så mange er afgået til de evige jagtmarker.

Jeg går stadig og drømmer om en LE Speedy i 57 stk. med cal. 321, straight lugs og BA hands Icon_cool Sådan et gad jeg godt eje. Men det ser nok aldrig dagens lys... Icon_cry

/Mads
Ja det må være en del i 1960 eller måske over 59 og 60. Ialt 40.8000 i perioden 1940-1960 (og så regner han jo 27CH12 som er basis for den med - for ellers ville det være 1946 som det også fremgår af andre dele af korrespondancen med ham, men i kan jo få et cut and paste af hvad han svarede i det seneste mail som uddybning af meget af det andet han beskrev.
(det med at the indicated date refers to the date of shipment - skriver han for at forklare hvad Oct 1968 på certifikatet referede til)

Dear Mr Hannover,

We have indeed produced all movements of cal. 321 from 1940 until 1960 = total units: 40’800 – when “freezed”, then the movement number was already engraved on each movement plate.

Therefore, the movements were used as required until 1968 when the replacement calibre 861 was gradually introduced. In other words, we had delivered “old” cal. 321 watches at the same time of the “new” references having the new cal. 861. This explains why certain movement numbers were not in “ sequence”.

The only reason for a change of calibre was due to the fact that any repair of the cal. 321 was extremely time consuming – hence, the production of cal. 321 was stopped in 1960 and this calibre was used-up until the replacement cal. 861 was ready for manufacturing; a entire new concept of production had been made and the actual cal. 861 is much easier to repair, without having lost anything of its high chronograph quality.

The movement number cannot be delivered as a continuous sequence and might have been delivered without taking into consideration “when” they were produced. Basically, we never had a continuous numbering of the movements for cal. 321 – a “package” of numbers was then assigned to the production lane, without taking into consideration when they have been produced.

As a matter of policy, the indicated date is the date of shipment of the complete watch and not its production date.

Hope this is now clear for you !

Have a nice day

John R. Diethelm
OMEGA MUSEUM - Vintage Information

OMEGA SA
RUE STAMPFLI 96
2500 BIENNE 4
SWITZERLAND
T. +41 (0)32 343 97 04
F. +41 (0)32 343 98 70

vh
Ja det er da fantastisk....

ikke mindst at den historie ikke er fremkommet før i bøger og blade mv.

men herlig med sådanne informationer!

vh Baun
Rigtig gode oplysninger,en stor tak til Hannover
vh Dennis
Fantastisk læsning, det må granskes lidt mere når jeg er hjemme fra bla. min Horsens tur idag!
Oplægget til Hannovers indlæg var en lille konkurrence.
.... ooog vinderen er, alle brugere af urforum.dk .
Simpelthen flot vidensdeling på et interesseforum, når det er bedst. - Tak.
Med venlig hilsen - Geodoc

Tukjær

Speedy Skrev:Fantastisk læsning, det må granskes lidt mere når jeg er hjemme fra bla. min Horsens tur idag!

Skulle du også lige nå at handle med Peter inden han gik på ferie....?
Hmmmmmm.
Det kan da godt være det er mig der bare ved noget andre ikke ved, men så er det altså ikke en nyhed at man har produceret værker i stort antal og lagt dem på lager (fryselager). Det er jo nok det urindistrien i Schweitz har overlevet på. Her tænker jeg på da quartz uret kom frem, da producerede de mange mekaniske værker der bare blev lagt på lager. Det er disse værker bl.a. Sv. Andersen i Geneve køber op og forædler i dag.
Nu forhollder det sig jo bare sådan at disse værker er ved at være brugt, så fremtiden vil bringe mange nye værkkonstruktioner frem i lyset, her kan vi jo se at Panarai er begyndt at lave deres egne værker. Det vil der nok komme meget af i fremtiden, så den bliver spændende.....

Uanset er det da prisværdigt at Omega nu står ved at det er "ældre" værker de har brugt..... man kan jo tænke lidt over hvornår er værkerne i Panarai så produceret.....?

Mvh Lars
Sider: 1 2