Urdebatten / Urforum

Fuld Version: Omega chronograf og andre - lade den køre eller?
Du ser i øjeblikket en skrabet udgave af vores indhold. Se den fulde version med ordentlig formatering.
Dette refererer til tråden:
http://www.urforum.dk/phpBB2/viewtopic.php?t=5837
som man ikke behøver læse for at forstå dette om ikke man er særligt interesseret.

Jeg lovede i den at teste en helt almindelig 775o chronograf med og uden chronografen igang.
Min mening var at man ikke skal lade den køre konstant, men jeg syntes det kunne være sjovt hvis flere var med til at teste. Jeg blev alene om det, men:

Der er overhovedet ikke forskel i nøjagtighed over 3 dage målt først uden chronografen i gang og så 3 dage uden. Uret taber (dumme ur) helt enkelt præcis samme 20 sekunder på de 3 dage - uanset om chronoen er igang eller ikke.

Det var en helt almindlig 7750 Bulova jeg valgte til testen for at få en maskine rigtigt mange har i deres chronograf. Den er derfor ikke nødvendigvis dækkende for valjoux 22/23 osv eller Omega div,

Jeg er selv lidt overrasket, og uanset hvad, vil jeg ikke lade chronografen løbe med fast, og slet ikke i mine gamle chronogafer.

vh
Hej Hannover.
Ja, det var så det, og ikke overraskende. Nu forstår jeg så bare ikke dit argument for ikke at lade chronografen løbe med.... det har du heller ikke fortalt noget om, men måske jeg så kan forstå det når det kommer frem. Indtil nu vil jeg mene at det du har fundet ud af jo ikke ligefrem styrker din tror på at der sker den store skade (slid) på uret når chronografen løber med.....
Kan være et hint til Peter og co, om vi skal have lidt om chronografer og deres opbygning næste gang vi har møde i Horsens, det er jo et tilbagevendende emne her på siden...

Mvh Lars
I mine gamle har jeg en lidt modsat erfaring end for en almindelig 7750. De kan, både valjoux 22 og 23 - 72 og Landeron 39 enkelte gange opføre sig anderledes med chronen igang - sågår gå istå - Kan jo være et spørgsmål om rensning
For en ny chronograf er det mere det at jeg synes det er fjollet - ideen med en chronograf er for mig at den bruges "til lejligheden" og ikke løber konstant.
Vil man have et ur med stor sekundviser kan man jo bare købe det. Men jeg er slet ikke religiøs og mit forsøg viste i alle fald at i har ret i at det ikke bør påvirke
vh
Hej Hannover.
Se det er et argument jeg kan følge, og fint med det. Min erfaring er da også at de noget ældre chronografværker kan tabe en del, selv når de er ny servicerede. Det kan nogle gange skyldes at der er indgribningsfejl i chronograf-delen. Der er nogle excentriske skruer man ikke skal skrue på, men med den alder de har, kan det være sket ved service, hvor urmageren er kommet til at skrue på den/dem så indgribningen ikke er i optimal indstilling. Dette har jeg se nogle gange. Resultat - tab af kraft = dårlig amplitude på balancen, hvilket kan bevirke de mest mærkelige gangresultater, men dog oftest minusgang på uret eller som du selv er inde på at de går istå.
Min erfarinng er dog at hvis man er omhyggelig med sit service af uret vil det stort set ikke have den store indflydelse på urets gang.
For tiden skal jeg til at regulere et Zenith El Primero, det vinder en del, men vil prøve om jeg kan regulere det ind så jeg kan justere det med hvor lang tid jeg kører med chronografen til. nok noget der kommer til at tage temmlig lang tid, men måske med et spændende resultat til slut.

Mvh Lars
Betydningen på gangreserven ved en valjoux 7733 (eller Poljots tilsvarende) angives af Stela som:

Werk:
mechanisches Kaliber 3133, Durchmasser 31 mm, Höhe: 7.35 mm, Handaufzug, Stoßsicherung, 23 Steine, Unruh-Hemmungsschwingung 0,33(3) Sek, durchschnittliche Gangabweichung von -20 bis +50 Sek/Tag, Gangreserve mit Chronofunktion aktiviert: 37 Std., Chronofunktion deaktiviert: 42 Std
vh