Urdebatten / Urforum

Fuld Version: Min første Speedmaster
Du ser i øjeblikket en skrabet udgave af vores indhold. Se den fulde version med ordentlig formatering.
... eller man kunne også sige: "Af skade bli'r man .....?"
Hændelsen jeg vil berette om, skete for et par måneder siden. Det er beretningen om min første Speedmaster.
Lad mig nu begynde med begyndelsen, det er sådan et godt sted at fange an.

Fascinationen.
Min tilgang til urene skete via min gamle Seamaster Chronostop.
Den havde 38 år på bagen, da min søn bemærkede, at den så rædsom ud.
I korte overskrifter er historien, at jeg blev dybt fascineret af et ur, der gennem 38 år og under skånselsløse afstraffelser bare havde vist korrekt tid.
Den fik så sin fortjente istandsættelse og lever fuldt op til sit kælenavn: ”Unbreakable”.

Det var hos urmageren, hvor jeg indleverede Seamasteren til reparation, at jeg første gang prøvede en Speedmaster.
Jeg læste engang et indlæg på TZ, hvor posteren udtalte om Speedmasteren:
”Disse ure har en tendens til at springe op på håndleddet, og klæbe sig fast”. Jeg kan kun give ham ret.

Speedmasteren.
Min fascination gik i retning af en hvid Speedmaster med Broad Arrow.
Sådan en fandt jeg hos en australsk handler, og kredsede om den i et halvt år.
Den blev korrekt beskrevet, som værende udrustet med hvid skive, altså en redial.
Da den også var udrustet med Broad Arrow visere må den nærmest benævnes som en ”Custom” Speedmaster.
Som sagt kredsede jeg længe om den, og spekulerede på dens sammenbragte oprindelse, og om det nu også var så betydende, at den var ”ægte.
Til sidst traf jeg valget: Det betød ikke noget, at den ikke var ”ægte”, og købte den. (jeg tog fejl).

Her er det rigtig flotte, og specielle ur.
İmage

İmage
Som det ses er det en (næsten) vaskeægte Speedmaster.
İmage
Værket daterede den til 1996, og flot (syntes jeg) den var.

Tvivlen indfinder sig.
Efterfølgende registrerede jeg mig på Vintageure.dk og læste (nærmere slugte) alle de indsigtsfulde og informative indlæg på forum’et.
Det begyndte at blive et ”traume”, at uret var ”custom made”.

Tvivlen borte.
Kort og godt: På salgssiden så jeg ”Den ægte vare”, og det stod klart, at det skulle være den i stedet for.
Jeg var simpelthen så beklemt ved eksponere mit fejlkøb på vintage salgssiden, at jeg ”diskret” valgte at sælge den på Lauritz.
Det var (sikkert) også dumt.
Uret jeg havde erhvervet for 13K fik hammerslag på 6K. Jeg selv fik godt 5K i hånden.
Det gode ved salget var, at nu behøver jeg overhovedet ikke spekulere på hvad jeg skal bruge de 8K til.

Moralen.
Til enhver historie hører en morale.
– Denne histories morale er for mig:
Dersom der er mindste tvivl om betydning af originalitet, så vil jeg fremmane billedet af den hvide Speedmaster, og hviske:
"Originalitet er meget væsentlig".

Der er sikkert nogle af jer, der har oplevet noget tilsvarende; men nu måtte jeg bare have det ud.
Det er tilladt, at grine (bare lidt) i skægget
Med venlig hilsen - Geodoc.
I forgive you Icon_e_wink

Fordi:

1) Du er blevet klogere Icon_e_biggrin
2) Du har været villig til at lære nyt, selvom du har passeret konfirmationsalderen.
3) Det trods alt ikke var en kopi - blot en frankenstein.
4) Fordi du skriver nogle fornøjelige indlæg!

God jagt på det, vi ved, du søger Icon_cool

# Stefan
Hej Geodoc

Super lærerig historie som er god at hive frem når emnet med mellemrum kommer op.

Rigtig rigtig godt skrevet og god morale!

Den kunne med fordel lægges under "artikler" på forsiden.
Godt fortalt - til at lære af og med det herlige smil du har.

Pokkers bare - ikke - det ur var jo FLOT - og selv om frankenstein kan være en grim herre - så ville du måske ha elsket det mere hvis du hele tiden havde vist der skulle stå frankenstein på bagsiden.
Jeg holder af originalitet og beundrer din standhaftighed - uret var immervel flot
tak
Tak for den venlige og forstående modtagelse af min "bodsgang"

Der var dog en lille skummel bagtanke.
På vort ur-GTG ville jeg ikke bryde mig om, at forklare på spørgsmålet: "Havde du ikke engang en hvid SPM?" osv.

Men nu jeg er i gang med bekendelserne, kan jeg lige så godt tilføje: I en anden tråd diskuteredes original boxe til Omega urene.

Som en af de få på forum, der har købt en Seamaster Chronostop fra ny, kan jeg oplyse at Baun er på rette spor med den sort/hvide box til en Chronostop. Boxen til en Seamaster Chronostop er rød/sort med tekst i den sorte stribe.

Den fine box til mit ur havde jeg liggende i min skrivebordsskuffe i adskillige år. Under en oprydning smed jeg den væk, for uret havde jeg jo altid på håndleddet, og hvad skulle jeg så med sådan noget "crap"?

Til beroligelse kan jeg tilføje, at dette ser jeg helt anderledes på i dag.

Med venlig hilsen - Geodoc
Man skal lære at kravle før man kan gå... Icon_e_wink

For 5 k havde jeg sgu slået til. Uret er jo meget mere værd og havde du været kvik havde du fået Peter til at smide den rigtige skive og visere på. Det havde kostet 1.5 k og så havde du haft et 11 k Speedy Pro som du let kunne tippe afsted.

Men du har lært lidt af dine fejl og jeg tror de fleste har en lignende historie at fortælle. Det er ikke mange der kan prale af at de ALDRIG har sat penge til på et ur.

/Mads